Sony er ikke bekymrede over et dyk i PlayStation Plus-abonnenter og aktive brugere

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-08-05

Stort set samtlige tal Sony har kunne fremvise under deres seneste kvartalsmøde er meget imponerende, men det er ikke alle. For nylig kunne de fremvise deres faste resultater for Q1, som dækker de tre måneder der sluttede d. 30 juni, og her fremgår det at væksten på PlayStation Plus er stoppet ret drastisk.

Mere specifikt står der at Sony nu sidder på 46.3 millioner PlayStation Plus-abonnenter. Det er en stigning på 1.3 millioner sammenlignet med sidste år, men det er samtidig et fald på en million sammenlignet med de sidste to kvartaler. Det er, ifølge data indhentet af ResetEra, første gang at der er sket et så signfikant fald.

Desuden er der også sket et fald i månedlige aktive brugere i løbet af juni måned, som udgør et fald på 10 millioner sammenlignet med juni sidste år. CFO Hiroki Totoki er dog virkelig ikke bekymret, og mener at det har alt at gøre med hvilket stadie behandlingen af COVID-19 pandemien var i i juni 2020.

"Of course, 104m is not a strong number, but are we looking at it as a declining trend? We don't think so. We are trying to analyse different elements, but there are no conspicuous trends that we can capture. Maybe this month or next month we will have to continue to watch and do an analysis."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage