Det er stadig ret svært at få fat i en PlayStation 5, og chef Jim Ryan har da også allerede undskyldt for, at de endnu ikke helt kan møde forespørgslen på den eftertragtede maskine. Men dog er der gode nyheder i sigte, for det lader ikke til at den her tørke vil fortsætte meget længere.
For nylig afholdte Sony deres kvartalsmøde med investorerne, og her kunne Sony CFO Hiroki Totoki afsløre, at i det nuværende finansår, der slutter d. 31 marts 2022, så har Sony sikret nok halvledere til at fastholde det ønskede produktionsniveau.
"The shortage of semiconductors has impacts in various areas and through various measures, we have been taking some action. For PS5, the target has been set for the number of units to be sold this year, and we have secured the number of chips that is necessary to achieve that. Regarding the supply of semiconductors, we are not concerned."
Det lader altså ikke til at Sony har i sinde at nedjustere deres mål. De ønsker fortsat at sælge 14.8 millioner PS5-konsoller inden finansårets afslutning.