South Park får officielt et spil til

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-08-07

Igennem Obsidian Entertainment og Ubisofts diverse studier er det i forvejen blevet to til South Park-baserede rollespil, som begge solgte fortrinligt, og blevet taget godt imod af medier. Vi har dog ikke hørt om et potentielt tredje spil, men nu ved vi i det mindste at et spil baseret på South Park er på vej.

Via en pressemeddelelse sendt til Gamereactor bekræfter streaminggigant og filmselskab ViacomCBS Inc. at de har underskrevet en historisk aftale vurderet til $900 millioner med skabere Matt Stone og Trey Parker.

Det betyder blandt andet at showet vil køre helt frem til 2027 på deres platform, som betyder at de vil ramme mindst 30 sæsoner, men det fremgår også at der skal producere 14 (!) film i det univers. Dog står der, at de ikke bliver lige så store som den South Park-film der allerede eksisterer, men de bliver i stedet "made for streaming".

Vigtigst af alt er det blevet bekræftet, at der er et spil på vej, og Lucas Shaw fra Bloomberg siger desuden, at der er tale om et større 3D-baseret spil til konsoller og PC. Men om hvorvidt de igen samarbejder med Ubisoft vides dog ikke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage