Google overvejede åbenbart at købe Epic Games for ikke så lang tid siden

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-08-09

Google er en af verdens mest magtfulde virksomheder, og de har bevist at de ikke har noget imod at købe relativt gigantiske virksomheder tidligere. I forbindelse med Stadia købte de en række studier (der dog nu er blevet lukket), og for ikke så lang tid siden færdiggjorde de opkøbet af Fitbit.

Men åbenbart var de, for relativt kort tid siden, ved at købe selveste Epic Games. Ifølge nye retsdokumenter (som er blevet spotlightet af The Verge) var Google tæt på at købe Epic Games, for på den måde at knuse deres forsøg på at gå uden om Android Play Store med mobilversionen af Fortnite.

Epic Games' forsøg på at gøre netop dette blev set som en stor trussel, da det kunne danne præcedens og true Googles monopol. I retsdokumenterne fremgår det at Google "has even contemplated buying some or all of Epic to squelch this threat."

Det vides dog ikke præcis hvordan diskussionerne internt hos Google har set ud, og Google har allerede lavet et egentligt bud på Epic, det siger Tim Sweeney.

"This was unbeknownst to us at the time, and because of the court's protective order we're just finding out now about Google's consideration of buying Epic to shut down our efforts to compete with Google Play."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage