Playground Games har det med at skrue lidt op for ambitionsniveauet, hver eneste gang de lancerer et nyt Forza Horizon-spil, og det lader ikke umiddelbart til at det kommende Forza Horizon 5 bliver nogen undtagelse.
I et nyligt livestream bestemte de sig for at fremvise hele den gigantiske udgave af Mexico, som spillet foregår i, og som består af 11 typer af områder, eller "biomes". De er:
Canyon, Tropical Coast, Farmland, Arid Hills, Jungle, Living Desert, Rocky Coast, Sand Desert, Swamp, Urban City of Guanajuato og Volcano.
Tilsammen er den her verden 50% større end det England vi udforskede i Forza Horizon 4, og du kan se kortet herunder.