Dr Disrespect starter nu sit eget spilstudie

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-08-12

Til trods for et hav af kontroversielle sager, så er Guy Beahm, eller "Dr Disrespect" stadig en af de største streamere i verden, og nu hvor han har spillet spil live i årevis, så ønsker han nu at udvikle sine egne.

Beahm har for nylig delt et jobopslag via Twitter, hvor det afsløres at han er ved at sammensætte sit eget spilstudie. Lige nu leder han efter en medstifter, der skal hjælpe ham og et hold med at lave "AA/AAA games".

Dog noterer han at der er et unikt twist, for de spil de skal udvikle skal ske i samarbejde med "a select list of mega influencers".

Det skal desuden siges, at Beahm faktisk tidligere har arbejdet som professionel Level Designer på Call of Duty-serien før han begyndte sit streaming-eventyr, så noget erfaring har han.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage