Den amerikanske kongres kunne tvinge Apple og Google til at overgive monopoler

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-08-16

Retsagen imellem Apple og Epic Games fortsætter, og det har skabt bred debat om hvorvidt virksomheder som Apple og Google, ja sågar PlayStation og Microsoft, har ret til at have monopol på apps i deres lukkede økosystemer.

Apple påstår eksempelvis at det er sikkerhedsmæssige årsager, at apps kun kan downloades igennem deres egen AppStore, men noget tyder på at politikere kunne vende Apple, og Google, ryggen.

Som danske Recordere skriver er der for nylig blevet fremsat et lovforslag i den amerikanske kongres, der skal gøre det ulovligt at operere en platform, sådan som Android og iOS lige nu køres. Demokraterne Richard Blumenthal og Amy Klobuchar, samt republikaneren Marsha Blackburns forslag siger at de nye regler gør det ulovligt at tvinge forbrugeren igennem ét betalingssystem, der der skal være åbenhed for at udviklere selv kan vælge hvordan der betales. Ydermere skal såkaldt "sideloading" være tilladt. Det er særligt møntet på Apple, der ikke tillader downloads af apps igennem nogen anden form end via AppStore. Det kan man trods alt igennem Android.

Lovforslaget kaldes The Open App Markets Act, og modtager lige nu støtte fra både republikanere og demokrater. Det skal til afstemninge i både Senatet og Repræsentanternes Hus senere i år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage