Intel løfter endelig det officielle slør for deres line-up af grafikkort

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-08-17

Spilbranchen er fyldt med huller, og derfor flyder der konstant lækket information ud, men det er intet i forhold til elektronikbranchen, hvor det er endnu mere umuligt at holde ting hemmeligt. Derfor har vi vidst i lang, lang tid at Intel arbejdede på at konkurrere på grafikkortmarkedet med dedikerede GPU'er, og nu har disse fået et navn.

Intel har afsløret via deres hjemmeside, at de kommer til at introducere Intel Arc-grafikkort næste år, og at der både bliver modeller dedikeret til bærbarer, men også til desktops.

De arbejder allerede på adskillige generationer af Arc-modeller, men den første generation har fået navn "Alchemist", der tidligere har været kendt som DG2.

De siger at Arc vil tilbyde moderne grafikteknologier som Mesh Shading, Variable-Rate Shading, Video Upscaling og Ray Tracing. De nævner desuden AI-accelleret supersamling, ligesom Nvidias DLSS.

"Today marks a key moment in the graphics journey we started just a few years ago. The launch of the Intel Arc brand and the reveal of future hardware generations signifies Intel's deep and continued commitment to gamers and creators everywhere. We have teams doing incredible work to ensure we deliver first-class and frictionless experiences when these products are available early next year," siger Intels Roger Chandler.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage