Abandoned-instruktør skubber igen mod beskyldning om at være en "scammer"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-08-18

Som vi skrev i en artikel her på siden for nylig, så er vi ved at være godt trætte af Abandoned, og det skyldes mest af alt studiets Blue Box' egne taktikker, der har haft til formål at skabe mere bevågenhed om spillet.

Nogle har dog taget det et skridt længere, og kalder Blue Box og instruktør Hasan Kahraman for "scammers", altså at de vitterligt er svindlere. Netop det ønsker Kahraman dog at skubbe lidt tilbage imod. I et interview med NME siger han følgende:

"There is this confusion going on that people say like 'Yeah, the guys from Blue Box, they're scammers, they use their games to get money or something... to get funds."

Dog har Blue Box seks forfejlede spilprojekter bag sig siden 2015, og netop dette konfronteres Kahraman med i interviewet, hvor han blandt andet kommenterer på det faktum at de har taget penge for et spil der aldrig blev gjort færdigt:

'Yeah, you leave an unfinished game and let people pay for it.' That is the last thing we want to do, that is absolutely not why we're here in this industry."

Han slutter af med at sige, at han lige nu ikke kan spise, eller sove:

"I'm really depressed right now. I can't sleep, I can't eat. The biggest thing that's bugging me is just that people are labelling us as scammers. That is the big thing that really, really hurts me. Because that is not my intention at all, you know?"

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage