Fast 10 er tilsyneladende blevet skubbet helt tilbage til 2023

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-08-19

Det var, i første omgang, meningen at Fast 9 og Fast 10 skulle hænge sammen, og ankomme kort tid efter hinanden i 2020 og 2021. Men det skete ikke, og efter en række forsinkelser ankom Fast 9 først her i foråret. Så hvor efterlader det Fast 10, der tilsyneladende er starte på enden af filmserien som vi kender den?

Entertainment Weekly mener du at have svaret, og hvis du håbede på en lancering i 2022, så bliver du skuffet. De siger nemlig, at filmen først får premiere i april 2023, og det skyldes naturligvis også COVID-19 pandemien.

Fast 9, Fast 10 og Fast 11 er tilsyneladende, tilsammen, slutningen på Fast-serien, i hvert fald i denne omgang, og alt tyder på at stort set hele det etablerede cast ser deres kontrakter udløbe efter den film.

Det vides endnu ikke hvornår Fast 11 står til at ankomme, men nu antager vi at der kan gå meget lang tid.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage