Dying Light 2-studiet er allerede i gang med at planlægge deres næste projekt

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-08-25

Dying Light 2 Stay Human ankommer forhåbentlig til december, efter en lang periode med stilhed og rygter om uro bag scenetæppet hos udvikleren Techland. Men selvom der stadig er lidt tid til den egentlige lancering, så er studiet allerede ved at forme et hold, der skal gå i gang med deres næste store projekt.

Det vides endnu ikke helt konkret hvad der er tale om, men via en række nye jobopslag på firmaets hjemmeside, så kan vi begynde at gætte lidt.

De beskriver specifikt projektet som deres "next big title", og de efter efter folk der har erfaring med "open-world action RPG games", som vist også fortæller os lidt.

Andre medier siger allerede at det ligner endnu et Dying Light-spil, men det kan naturligvis også være et reboot af Call of Juarez, noget som mange har ventet på i lang tid. Vi ved dog at spillet udvikles i samme C-Engine grafikmotor som Dying Light 2 Stay Human.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage