Halo Infinite multiplayer belønner ikke med XP efter hver færdiggjort kamp

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-08-30

De fleste multiplayer-entusiaster er som regel vant til, at idet en given kamp, eller bane, færdiggøres, så belønnes du med XP-point, der hjælper dig med at stige i niveau. Sådan kommer det dog ikke til at hænge sammen i det kommende Halo Infinite, for her er al XP tilsyneladende forbundet til spillets Battle Pass.

I en række beskeder på Twitter bekræfter Community Manager John Junyszek, at du ikke modtager en statisk mængde XP for at gennemføre en kamp i Halo Infinite, men at al XP opnås ved at bevæge dig igennem spillets Battle Pass, der belønner spilleren for at udføre forskellige opgaver.

Dog bekræfter han samtidig, at nogle af disse opgaver netop er at spille baner.

The Tech Preview had an issue that caused people to run out of challenges. Our current plans for launch, while not "infinite," mean it's extremely difficult to run out daily challenges. I won't say "impossible," cause there are some grinders out there, but I'd be impressed.

Læser man dog svarene til Junyszeks besked, så lader det ikke umiddelbart til at spillerne er tilfredse med dette valg.

Synes du at 343 bør ændre det her?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage