Lige nu er Activision Blizzard i store problemer. Ikke bare hænger der en gigantisk retsag over deres hoved, og beskyldninger om at forhindre den igangværende efterforskning. Men deres Overwatch League står også overfor et problem.
De lancerer nemlig ikke nyt indhold til det gamle Overwatch, men samtidig er Overwatch 2 allerede nu blevet forsinket igen og igen, og de har blandt andet mistet den ikoniske instruktør, Jeff Kaplan. Dexerto har snakket med en kilde hos Overwatch League, der siger at der lige nu er pres på udviklingsholdet, og at de har fået at vide at de skal se at gøre sig færdige, og få spillet ud af døren inden næste sommer.
"We're more than aware we need to get it out. So the word is the dev team has been told to lock in the features the game has, get it fixed and get it shipped. We're looking to get it out before the Summer of 2022."
Hvis rigtigt er det naturligvis bekymrende af flere årsager. Ét er at spillet tydeligvis er i problemer og har brug for tid, og det andet er selvfølgelig så at de tilsyneladende ikke må få mere tid.