Det var en sorgens dag da en af landets større producenter af tilpassede færdigbyggede computere måtte lukke grundet mangel på grafikkort, men nu er Ogaming og FrogGaming tilbage.
Helt konkret har man fået sikret sig en stor mængde komponenter til systemer der var i restordre, og har dermed fået mulighed for at kunne levere de maskiner som kunderne i sin tid forudbestilte.
Gamereactor fik fat i manden bag, direktør Stefan Bargisen og fik spurgt lidt ind til hvordan de store mængder grafikkort skal fordeles, og fik svaret; "vi har muligheden for at tilbyde alle vores kunder i vores backlog et grafikkort, og den vej at vi kan opfylde deres ordre. Naturligvis til den pris, som kunden nu engang har givet da de lagde ordren, og det er selvfølgelig uanset om de nu bliver tilbudt et kort af et andet mærke."
Bargisen afslører ligeledes i en samtale med Gamereactor at også hans monitor-og tilbehørsfirma QWERTZY der er mest kendt for ultra-hurtige sub 0.5ms monitors at dette firma nok også snart ser dagens lys igen "så snart at det formelle er på plads."
Som tingene er nu forventer man at have opfyldt alle eksisterende ordre i slutningen af denne måned, og vil herefter åbne for nye ordre, dog med et nyt system der skal sikrer at kunderne ikke kan bestille delkomponenter der ikke er på lager. Bargisen slutter korrespondancen med "Det kan folk godt se frem til, det bliver endnu bedre end før. Vi åbner op igen d. 1/10 kl. 00:00 med gode tilbud!"