Gamereactor



  •   Dansk

Log ind medlem
Gamereactor
nyheder
Harry Potter TV

Paul Bettany lukker ned for Voldemorts rygter: Nobody has called me up about it"

Vi aner simpelthen ikke hvem der skal spille den ikoniske antagonist.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det ser ud til, at der ikke går længe, før Harry Potter-serien gør sin entré på HBO Max. Optagelserne til den første sæson har været i gang i noget tid, og projektet følger tilsyneladende en fastlåst produktionsplan for det næste årti for at sikre, at serien kan færdiggøres i takt med, at det unge cast vokser op.

Et af de største mysterier omkring projektet er castingen af Lord Voldemort. Den mørke troldmand er hovedantagonisten i hele fortællingen, selvom han først for alvor dukker op i slutningen af det fjerde år på Hogwarts (hvilket forventes at svare til slutningen af seriens fjerde sæson). Derfor er castingen af rollen måske ikke kritisk lige nu, men interessen for at vide, hvem der skal løfte arven, er ikke desto mindre enorm.

I en periode rygtedes det, at Cillian Murphy kunne overtage rollen efter Ralph Fiennes (som han spiller sammen med i 28 Years Later: The Bone Temple), men rygterne blev hurtigt manet i jorden af den irske skuespiller. Herefter begyndte rygter at svirre om, at selveste Paul Bettany kunne være en frontløber til jobbet - men også dette er nu blevet afvist.

I et interview med <a href="https://screenrant.com/paul-bettany-responds-lord-voldemort-rumors-harry-potter-hbo/" target="_blank">ScreenRant udtalte Bettany: "I haven't heard anything about that. I mean I'm a big fan of the IP, and I'm a big fan of HBO, but nobody has called me up about it."

Med disse to stjerner ude af billedet, hvem kunne du så tænke dig at se i rollen som Voldemort i den nye serie?

Harry Potter TV

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold