Skip to main content
Gamereactor Nyheder Happy Wars
Nyheder

PC og Xbox 360-udgaven af Happy Wars lukker ned i år

Toylogic har netop offentliggjort, at PC samt Xbox 360-udgaven af Happy Wars lukker ned senere i år. Der vil dog stadig være rigeligt med mulighed for fortsat at nyde spillet, for det er først…
Mikael Jensen 21 marts 2018

Toylogic har netop offentliggjort, at PC samt Xbox 360-udgaven af Happy Wars lukker ned senere i år.

Der vil dog stadig være rigeligt med mulighed for fortsat at nyde spillet, for det er først den 16. december at spillets servere lukkes ned. Dog vil den sidste begivenhed stoppe den 13. juni, hvorefter spillet vil køre uden nyt indhold frem mod lukningen.

Dog vil det stadig være muligt at spille på Xbox One, hvor spillet også er tilgængeligt i skrivende stund. Udvikleren har dog ikke nævnt fremtiden for spillet her, så det vides ikke hvor lang levetid Toylogic har i planerne for spillet.

Happy Wars udkom tilbage i 2012 på både PC og Xbox 360, og blev genudgivet på Xbox One i 2015, hvor der siden udgivelsen har været over seks millioner spillere på platformen.

Fuld profil 1.978 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.