Dansk
Gamereactor
nyheder
Pentiment

Pentiment udkommer på Switch og PS4/5 i dag

Obsidians anmelderroste point-and-click eventyr bliver nu tilgængeligt for mange millioner nye spillere.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Opdatering:
Det er siden hen blevet bekræftet, at Pentiment også udkommer på PlayStation 4- og 5 i dag, den 22. februar.

Original historie:
Ikke helt et "shadow drop", men næsten: Nintendo kunne i går under deres Partner Direct-udsendelse afsløre, at Obsidians anmelderroste point-and-click eventyr ville udkomme på Switch den følgende dag - altså i dag. Således ser vi allerede nu det første konkrete tiltag i Microsofts nye strategi om at udgive visse hidtil Xbox-eksklusive titler på konkurrenternes konsoller.

Pentiment er et udelukkende historiedrevet spil, der følger kunstneren Andreas Maler, som befinder sig i en tilsyneladende fredelig landsby midt i det hellige romerske rige. Historien tager dog hurtigt en mørk drejning, og det er et af få spil, hvor dine beslutninger rent faktisk betyder noget for handlingens udfald, når du forsøger at sætte en stopper for en række mord, der plager landsbyen.

Pentiment er et glimrende eksempel på, hvor herligt unikke spil vi kan få, når mindre hold får tid og ressourcer til at føre et passionsprojekt ud i livet. Vores anmelder Jakob kaldte det et mesterværk og gav det 9 ud af 10.

Skal du spille Pentiment på Switch?

Pentiment

Relaterede tekster

7
PentimentScore

Pentiment

ANMELDELSE. Skrevet af Jakob Hansen

Obsidian har leveret et mesterværk.



Indlæser mere indhold