Det lader til at selv Twitter engang imellem kan være et interessant sted at besøge. I hvert fald lagde en opmærksom bruger mærke til, at Major Nelson (Microsoft) havde lagt et indlæg op, hvori der stod følgende:
"På Microsofts stand nu. Har lige set Perfect Dark på XBLA i 1080p opløsning. Det kommer til XBLA denne vinter. Gratis tema klar fra i morgen."
Dermed står det altså klart, at Perfect Dark er på vej i en nyfortolkning, og så i intet mindre end en opløsning på 1080p, hvilket absolut ikke er en skidt ting.