Afsløringen af Persona 3 Reload var en af de bedste overraskelser ved Microsofts Xbox Games Showcase i juni. Her blev det også bekræftet, at spillet vil være tilgængeligt på Game Pass allerede fra dag ét.
Siden da er det også blevet afklaret, at spillet foruden PC og Xbox kommer til Playstation 4 og 5, men vi har endnu ikke hørt noget om en Switch-version, selvom det virker som et oplagt spil til Nintendos hybridkonsol.
Nu har vi fået en ny trailer til spillet, som er lidt mere detaljeret. I traileren møder vi nogle af de vigtigste karakterer fra originalspillet til PS2 og får et bedre indblik i, hvordan hele eventyret er blevet fornyet ikke bare grafisk, men også rent lydmæssigt med nye versioner af velkendte melodier.
Se selv traileren nedenfor. Persona 3 Reload udkommer den 2. februar 2024.