Skip to main content
Gamereactor Nyheder Persona 5 Royal
Nyheder

Persona 5 og dets spinoffs står for næsten halvdelen af seriens samlede salg

Persona-serien har nu rundet 15,5 millioner solgte spil.
Jakob Hansen 29 oktober 2022

Vi ved endnu ikke, om det kommende Sonic Frontiers bliver det storstilede comeback for den ikoniske figur, som Sega satser på. Men sikkert er det, at den japanske udgiver har haft stort held med at gøre traditionelt Japan-fokuserede serier som Yakuza og Persona yderst populære i Vesten.

I Sega Sammys seneste kvartalsrapport fremgår det, at JRPG-serien Persona nu har solgt 15,5 millioner eksemplarer i alt. Imponerende nok har Persona 5 og dets forskellige spinoff som Persona 5: Strikers og Persona 5: Dancing in Starlight solgt 7,22 millioner og udgør dermed lige knap 47% af det samlede salg for serien. Hele 77% af Persona 5-seriens salg er foregået uden for Japan.

Med den nylige lancering af Persona 5: Royal til Xbox One, Xbox Series S/X, PlayStation 5 og Nintendo Switch, må den total forventes at være steget markant, næste gang Sega kan præsentere deres salgstal.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.