Skip to main content
Nyheder

PES 2015: "i år handler det om at rette op på fejltrinene"

Dette års udgave af Pro Evolution Soccer handler i høj grad om at rette op på fortidens fejl. Det fortæller brand manager Adam Bhatti i dette interview, hvor han taler om hvad PES skal…
Rasmus Lund-Hansen 8 oktober 2014

Dette års udgave af Pro Evolution Soccer handler i høj grad om at rette op på fortidens fejl. Det fortæller brand manager Adam Bhatti i dette interview, hvor han taler om hvad PES skal gøre for at vinde tabte fans tilbage fra FIFA, og om den svære beslutning om først at udgive spillet i november.

"I år handler det helt sikkert om at rette op på fejltrinene, og vi følte, at med et par ekstra måneders udviklingstid kunne vi lave et fantastisk fodboldspil. Så vi tog en svær beslutning. En rigtig svær beslutning, faktisk, mange af forretningsfolkene brød sig nok ikke om den. Men jeg synes at man er nødt til at tage kontrollen med spillet, og vi havde en stor mulighed, med det første år på de nye konsoller, virkelig at sende et budskab."

Om sidste års PES siger Bhatti:

"Vi havde et svært år sidste år. Vi fik en masse negativ feedback fra vores fans om det vi gjorde. [...] Men vi havde også et år, hvor vi indførte Fox-spilmotoren, og vi prøvede at opnå en hel masse på blot et enkelt år. Og det gjorde vi ikke helt ordentligt, så nu skal vi sikre, at fansene ved at vi har hørt dem, og at vi kender os selv og har brugt denne lejlighed til at se på hvad der gjorde PES fremragende. Du nævnte, at vi plejede at være kongen og nu er udfordreren, og dengang PES var bedst var PES 5 og PES 6 i PS2-dagene. Det er de dage, vi vil finde tilbage til. Vi ser tilbage på de spil og ser på, hvad der gjorde dem så specielle. Det har været et vigtigt fokus for os i år".

Fuld profil 10.089 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.