You go bird er i hvert fald et overrraskende gennemført og professionelt debutalbum . Fra første skæring - det fængende og atmosfæriske titelnummer You go bird - er det klart, at ambitionsniveauet er højt, både hvad sangskrivning og ikke mindst produktion angår. Stilen er ubesværet, melankolsk og drømmende pop-rock, der lander et eller andet sted mellem Mew, Coldplay og det senere U2. I centrum af det hele står Petter Carlsens lyse og skrøbelige vokal og her finder man på en gang både albummmets største styrke og største svaghed.
Albummets numre har som sådan en god bredde - fra intime ballader, over poppede single-kandidater til deciderede rocksange - men Carlsens vokale udtryk matcher ikke rigtig denne bredde. Det fjerner sig meget sjældent fra det skrøbelige og indfølte, og mens det virker rigtig godt på You go bird's mere intime og poppede øjeblikke, gør det ikke meget for de numre, der falder uden for de rammer. Tværtimod smitter det af på albummet som helhed og giver hele affæren en sukkersød, monotom og nogen steder næsten uærlig klang. Når en række af numrene derudover lider under lidt for overfyldte arrangementer, får man uværgerligt det indtryk, at You go bird ikke fuldt ud lever op til hverken sit eget eller Petter Carlsens fulde potentiale.
Der er dog adskillige numre på You go bird, der bryder albummets monotome tendens. Ud over det glimrende titelnummer er A taste of what's to come, If said was done og særligt Half med deres mere dynamiske og kantede udtryk, alle gode eksempel på, at Petter Carlsen har andet og mere at byde på end blot intim og letfordøjelig pop-rock.
Når alt er sagt, er You go bird et rigtig gedigent stykke arbejde, særligt når man tager i betragtning, at det er et debutalbum. Forudsat at Peter Carlsen formår at udvide paletten af vokale virkemidler og rydder op i sine arrangementer, bliver det spændende at høre, hvad fremtiden bringer fra denne kant.