Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Phil Spencer indrømmer at der har været for langt mellem udgivelserne af store førstepartsspil til Xbox

Men Xbox-chefen pointerer på samme tid, at der er meget godt i vente næste år.
Jakob Hansen 31 oktober 2022

Gran Turismo 7, Horizon Forbidden West og inden længe God of War: Ragnarök. Kirby and the Forgotten Land, Splatoon 3 og inden længe Pokémon Scarlet/Violet. Både PlayStation og Nintendo har lanceret flere store titler i 2022, og der er stadig mere i vente.

Microsoft derimod har dog haft et mere begrænset output fra deres førstepartsstudier i år, og den sidste rigtigt store lancering var vel sagtens Halo Infinite, der udkom tilbage i december 2021. Nu kommenterer Xbox-chefen Phil Spencer på spiltørken. Det sker i forbindelse med hans optræden på YouTube-kanalen Same Brain.

"One thing we've definitely heard loud and clear is that it's been too long since we've shipped what people would say is a big first party game," fortæller Spencer. "We could have our excuses on Covid and other things, but in the end, I know people invest in our platform and they want to have great games."

Starfield skulle oprindeligt have været den helt store lancering for Xbox Game Studios i 2022, men spillet blev tidligere på året udskudt til første halvdel af 2023. Xbox-chefen har da også allerede blikket rettet mod næste kalenderår.

"We're excited about 2023. We've talked about games that are coming, and those games are tracking well. Getting our first real Xbox first party games out of Bethesda, having them ship Redfall and Starfield, will be a lot of fun," lyder det fra Spencer.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.