Microsoft har været ret klare i spyttet fra starten om at Xbox Series X's vertikale design er sat i værk for at mindske mængden af larm der kommer fra konsollen, selv når den presses til det ydereste. Det har åbenbart gjort, at den ikke larmer mere end en Xbox One X, der netop er blevet kendt som en langt mere støjsvag konsol, sammenlignet med PS4 Pro.
Ovre på Twitch forklarer Spencer, at det vertikale design netop modvirker de ellers meget høje lyde en konsol kan komme til at give fra sig.
"We built a form followed function design for our console so that we could draw a lot of air with a big fan spinning a little bit slower, so we didn't get those high-pitched, whining sounds that a console can normally make. When I put the Series X in place of my One X, there was no more noise than what I saw with the One X and a lot more power. You literally just plug it in, right in place and get such a big upgrade. All my games are working and it sounds just like my Xbox One X did, with a lot more power."
Det lyder meget godt. Vi tester naturligvis larmen fra konsollen når den lanceres senere på året.
