Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Philips Hue Go-bordlampe

Hue gør det bare igen, igen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Vi er vant til at se smart belysning i alle dets afskygninger som noget statisk, noget der skal installeres enten i haven, på terrassen, eller i de fleste tilfælde i hjemmet, fordi WIFI-forbindelsen simpelthen kræver at placeringen af hvert eneste element er helt og aldeles fast.

HQ

Philips Hue har i flere omgange udfordret den her tankegang en smule ved både at have en integreret dobbelt forbindelsesmulighed, der sikrer at Bluetooth slår til i samme sekund som WIFI udebliver, som lader dig styre dine enheder uden for internetrækkevidde, og også via deres Go-serie, der ikke engang har brug for strøm sådan lige det med samme.

Philips Hue Go LampPhilips Hue Go Lamp

Den nye Hue Go-bordlampe fortsætter i samme stil. Ideen er at den både er kompatibel med Bluetooth og WIFI igennem en Hue Bridge, og at den så holder cirka 48 timer på en enkelt opladning. Den kan derfor, ligesom en Sonos Roam, have en fast plads i hjemmet, men kan så ligeledes oplyse et havebord på en varm sommeraften uden at skulle bekymre sig om hverken WIFI-forbindelse eller strøm.

Vi her på Gamereactor har i årevis slået fast, at forbrugerelektronik der er "dual purpose", altså kan kombinere det som man normalt skulle bruge adskillige stykker grej for at opnå, det er noget af det bedste, og det samme gør sig gældende her.

Dette er en annonce:

Ydermere er Hue Go-bordlampen bare yderst solid til de fleste scenarier grundet dets bordlampe-agtige design. De resterende Hue Go-produkter kaster alle lys opad og udad, lidt ligesom et forvokset fyrfadslys, men Hue Go-bordlampen kaster det nedad, som gør hele forskellen fra et ambiancesynspunkt - du behøver ikke mere end at se billederne herunder for at se den forskel det gør for selve stemningen.

Philips Hue Go LampPhilips Hue Go Lamp

Den er desuden let at betjene via Hues efterhånden glimrende app, den er selvfølgelig Apple HomeKit, Google Home, og Alexa-kompatibel, den fås i hvid og sort og den medfølgende oplader er sømløs i brug. Det er virkelig ligesom lysets Sonos Roam - hvis den parallel giver mening.

Den kan afgive cirka 370 lumen, som er fint som en slags hyggebelysning, og det er ikke kun White-belysning der er i - der er fuldt ud RGB, baby! Til 1199 kroner er Hue Go-bordlampen fundet for de penge, og en øjeblikkelig anbefaling herfra.

Dette er en annonce:
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold