Skip to main content
Gamereactor Nyheder Gran Turismo 5
Nyheder

Pirater forsinker Gran Turismo 5

Sony med nye sikkerhedstiltag
Rasmus Lund-Hansen 15 oktober 2010

Evighedsprojektet Gran Turismo 5 blev for nylig forsinket af for hunredene gang, og skal vi tro rygterne, er det pirateri der denne gang har været årsag til forsinkelsen. Ifølge Sixth Axis har Polyphony Digital nemlig bygget spillet til at køre på version 3.41 af PlayStation 3'erens firmware, men efter ordre fra Sony har de måtte omprogrammere til 3.50-versionen.

Versionsskiftet er en del af Sonys nye strategi, der går på at alle spil udgivet efter oktober 2010 skal kræve 3.50. Efter alt at dømme er det et forsøg på at stoppe piratkopiering af spil til PlayStation 3, og for Gran Turismo 5 har skiftet foresaget problemer i stor stil.

I går meldte Sonys amerikanske afdeling at vi måske må vente til 2011 for at sætte tænderne i spillet. Efter utallige forsinkelser er vi en smule skeptiske over for en lancering i 2010, men håber alligevel at bilentusiasterne får hårde pakker signeret Polyphony Digital under juletræet i år.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.