For noget tid siden anmeldte jeg SackIT's nye WooFit bluetooth-hovedtelefoner, og jeg begyndte anmeldelsen med at tale lidt om det ret mangfoldige marked for trådløse hovedtelefoner. Det argument gælder stadig. Stort samtlige elektronikfirmaer producerer flere forskellige slags trådløse hovedtelefoner, og det er efterhånden blevet lidt af en høstak at finde rede i. Man skal virkelig have fat i noget specielt, før man kan gøre sig bemærket, og jeg er glad for at kunne rapportere, at det har producenten Plantronics med deres Back Beat Sense-headset. Det er ganske pænt, robust og velproduceret, samtidig med at det leverer lang levetid, solid lyd og en informativ forbindelse til den enhed du forbinder den med.

Lad os starte med lyden. Det er jo trods alt det vigtigste. Til trods for sin meget lille størrelse, og generelt lidt skrøbelige konstruktion, leverer Back Beat Sense et solidt lydbillede på tværs af spektrummet. Bassen føles tung når elektronisk musik skylder igennem de små puder, og diskanten på klassisk rockmusik kradser lige præcis nok til at det minder en om det større og dyrere lydsystem man har stående derhjemme. Bevares, vi taler ikke om lydoplevelsen fra Sennheiser's kraftigste hovedtelefonsserie, eller B&O's designer-lyd, men snarere en robust, alsidig lyd på tværs af musikgenre og podcasts, der, for de cirka 1000 kroner headsettet koster, indfrier de forventinger man har til sæt hovedtelefoner man bruger til dagligdag.
Endnu en positiv overraskelse kommer i form af selve headsettets konstruktion. Æsken føles velproduceret, selve posen man tager hovedtelefonerne ud af er lækker, selvom det er fuldstændig lige meget og de dertilhørende kabler er ligeledes af en nogenlunde kvalitet. Selve headsettet føles dog en smule porøst når man tager det på, men man lærer hurtigt at sætte pris på hyperminimalisen. Her er der ingen metalbøjle der omklamrer dit hoved, eller et utal af tvetydige knapper der kan bruges til flere forskellige ting. Nej, der er tynd ydre metalbøjle der sørger for de ydre dimensioner, puder af imiteret læder og resten af plastic. Det lyder umiddelbart ikke synderligt betryggende, men det hele føles af høj kvalitet. Det sidder utrolig godt på hovedet, og føles let som en fjer. En lille knap sørger for at dit headset enten er tændt eller slukket, og når det tændes fortæller en rar, men bestemt kvindestemme om den nuværende batteritilstand, samt om headsettet har oprettet forbindelse til en enhed.
Selve setup-fasen foregår så ubesværet, og derefter er det bare at tænde og sørge for at bluetooth på den givne enhed er slået til. Stemme fortæller dig om dit nuværende batteri, og så kører det. Det er måske ikke noget stort plus for dem der ikke har noget imod at pille lidt ved indstillingerne, men når du skal op på cyklen en regnfuld december morgen, så er det altafgørende for mig at det virker når jeg har allermest brug for det, og det er her Plantronics Back Beat Sense virkelig skinner.
Ligeledes er batteritiden imponernede, og jeg har indtil videre kørt 15 timers spilletid ind på en hel opladning, der foregår på klassisk vis med et micro USB-kabel. Der er ikke noise-cancellation til stede, og det behøver headsettet heller ikke. Puderne isolerer ganske fint, og det går ikke ud over batteritiden. Alle vinder. Ligeledes har headsettet en smart mikrofon i selve puden, som kan slås til via en lille rød knap på den ene side. Hvis du altså ikke kører med kabel, så kan du stadig tage telefonen og have den i lommen imens du snakker. Smart!

Det lyder måske som trivielle lyspunkter, og er du vant til et skidedyrt, multipurpose-headset, der har flere funktioner end du ved hvad du skal bruge til, vil du sandsynligvis finde Plantronics Back Beat Sense lidt for let at gå til. Men i dette prisleje har et trådsløst headset et ganske simpelt formål, nemlig at levere en fin lydoplevelse i lækkert design og tonsvis af brugervenlighed. Det gør Back Beat Sense, og når nu jeg ikke har nogle synderlige klager, så kan det godt få en varm anbefaling med på vejen.