Et af de mest omdiskuterede emner i den moderne spilbranche handler om idéen om at restaurere og genfortolke ældre titler. I modsætning til film og tv har spil ikke samme levetid, da nye hardwaregenerationer og teknologiske ændringer konstant gør det sværere at få adgang til de klassiske udgivelser. Derfor har vi set en massiv vækst i antallet af remasters og remakes - men det rejser spørgsmålet: har et spil overhovedet altid brug for den behandling?
Tag for eksempel Plants vs. Zombies. For omkring ti år siden havde du sandsynligvis dette strategispil installeret på din smartphone og spillede et par baner i toget eller i pausen. Det var en succesfuld og unik formel, der fangede millioner af spillere, så meget at EA opkøbte udvikleren PopCap og udvidede serien med mere ambitiøse multiplayer-shooters. Men hjertet af PvZ har altid været det oprindelige strategispil, som nu får en opgraderet udgave med Replanted, der byder på forbedret grafik og ekstra indhold. Men igen - når man stadig kan downloade det originale spil på sin mobil, er det så pengene værd at smide ret mange penge efter Replanted-versionen?
For det første er små 150 kroner en ret overkommelig pris for et spil, især for et så lettilgængeligt og fornøjeligt strategispil som PvZ. Men vi taler ikke om et fuldstændigt remake, der ser radikalt anderledes ud end originalen. Det er en remaster med HD-grafik og et par ekstra tilføjelser, så argumentet om, at denne version måske ikke er nødvendig, har bestemt noget på sig. Det er ikke som med Metroid Prime Remastered, hvor det kræver forældet hardware at spille originalen - i det tilfælde giver en simpel HD-opgradering faktisk mening.
Når det er sagt, så er gameplayet stadig fremragende og enormt underholdende. PvZ har altid haft en perfekt balance mellem arkadeagtig strategi og den kompleksitet, der gradvist opstår, når sværhedsgraden øges med nye fjender og miljøændringer. Det, der begynder som simpel lane-forsvar på en pæn, grøn græsplæne, udvikler sig hurtigt til kampe på vand, nattescenarier og endda baner, hvor du slet ikke kan plante i jord. Adventure Mode leverer en veldesignet kampagne, der lærer dig de grundlæggende mekanikker og derefter udfordrer dig til at bruge dem i stadig mere komplekse situationer - og det fungerede i 2009, præcis som det fungerer i dag.
Der er et væld af planter at udnytte, mange fjendetyper at overvinde og et tilfredsstillende progression-system. Dertil kommer de sjove minigame-agtige baner. Wall-Nut Bowling vender tilbage og er stadig lige så morsomt, men nu er der også flere nye mini-games, herunder nogle, hvor zombier får plantehoveder og kan kæmpe tilbage mod dine forsvar. Disse modes er højdepunkter og giver spillet mere variation og spilleglæde. Som prikken over i'et er der nu også co-op, hardcore mode og endda et roguelike-element, der alle ændrer spillets rytme en smule og stiller nye krav til dig som spiller. De er sjove og værd at nævne - men spørgsmålet er, om de sammen med den nye HD-grafik er nok til at retfærdiggøre et nyt køb af PvZ?
Og her ligger dilemmaet. For selvom man ikke kan benægte, at spillet er blevet forbedret, og de nye tilføjelser er underholdende, så er de ikke altafgørende - og originalen er stadig lige så god i dag. Har man virkelig brug for en roguelike-mode eller HD-grafik for at nyde spillets geniale idé? I mine øjne - slet ikke. Det her er stadig Plants vs. Zombies, præcis som du kender og elsker det, og eftersom det stadig er nemt at få fat i originalen, er der ikke meget grund til at bruge 150 kroner på en oplevelse, du allerede kan få - bare uden den nye, blanke overflade.
