PopCap har sat udgivelsesdato på Xbox 360-versionen af deres store casual-hit, Plants vs. Zombies. Spillet udkommer via Xbox Live Arcade den 2. september, og vil koste 1200 Microsoft Point (lidt over kr. 100).
Der er rigeligt med nyheder i den nye udgave af spillet. Blandt andet er der blevet plads til multiplayer, både i form af co-op og versus, samt 21 minispil og 12 achievements.
Ifølge PopCap kører Xbox 360-versionen af Plants vs. Zombies den højeste opløsning af nogen udgave af spillet, hvilket vi går ud fra betyder 1080p. Vi glæder os!