Dansk
Gamereactor
nyheder
Scalebound

Platinum Games undskylder for aflysningen af Scalebound

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Platinum Games er kendt som et studie, der går deres egne veje. De har både udviklet multiplatformstitler (Anarchy Reigns), Nintendo-eksklusive titler (Mad World, Star Fox Zero) og spil til Sonys platforme, som det kommende Babylon's Fall.

En platformholder, der har fået knap så meget eksklusiv kærlighed fra Platinum Games er Microsoft, men dette stod til at ændre sig, da man i 2013 annoncerede Scalebound som en eksklusiv titel til Xbox One.

Spillet skulle have været et stort anlagt actionrollespil, hvor man blev assisteret af og kunne kontrollere en stor drage, men desværre kom projektet aldrig på vingerne, og blev til manges store fortrydelse skrinlagt tilbage i 2017.

Nu åbner spillets game director Hideki Kamiya op omkring processen i et interview med Cutscenes, og han fortæller, at studiet i sidste ende havde påtaget sig en for stor opgave.

"It was a big challenge for PlatinumGames," fortæller Kamiya. "We were working in an environment we weren't used to. We were developing on the Unreal engine, we also lacked the necessary know-how to build a game based on online features. The hurdles we had to overcome were very big. We weren't experienced enough and couldn't get over that wall, leading to what happened in the end."

Den rutinerede spiludvikler, der tidligere har stået bag succespil som Resident Evil 2, Devil May Cry og Okami, benyttede også lejligheden til at beklage forløbet over for både fans og Microsoft:

"I'm sorry to the players who looked forward to it, and moreover I'm sorry to Microsoft who had placed their trust in us as a business partner. I want to apologize both as a creator and as a member of PlatinumGames."

Platinum Games arbejder i øjeblikket på fire projekter heriblandt Bayonetta 3.

Scalebound

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold