Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

PlayStation fokuserer angiveligt på "console-quality AAA games" til PSVR 2

Selvom der lige nu ikke er alt for meget snak om PlayStation VR 2, eftersom Sony kun har givet os nogle få billeder og detaljer om deres planer, så er der dog sket noget…
Magnus Groth-Andersen 7 august 2021

Selvom der lige nu ikke er alt for meget snak om PlayStation VR 2, eftersom Sony kun har givet os nogle få billeder og detaljer om deres planer, så er der dog sket noget efter at Digital Foundrys Richard Leadbetter nævnte i en video, at de lækkede specifikationer han har set er "imponerende".

Den PSVR-dedikerede Youtube-kanal ved navn PSVR Without Parole, der har haft ret i en række forudsigelser om blandt andet spil til det eksisterende PlayStation VR, siger nu, at disse specifikationerne kræves, fordi Sony sigter efter "console-quality AAA games" til den nye platform.

De siger at Sony for nylig afholdte en lukket begivenhed for PSVR 2-udviklere, og her sagde de at de ønsker at bevæge sig væk fra dedikerede VR-spil, og i stedet ønsker hybridoplevelser, altså spil der kan spilles med eller uden VR.

Planen er angiveligt at lade brugere downloade enten en standardudgave af et givent spil, eller en VR-udgave.

Intet af dette er dog bekræftet af Sony, så tag det med et gran salt.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.