Både Microsoft og Sony har før forsøgt at skabe spænding omkring et nyt spil, ved at udgive tidligere spil fra samme studie eller sågar fra samme serie som del af Games with Gold og PlayStation Plus. Netop dette har Sony gjort med de gratis spil de stiller til rådighed i maj måned.
Sony har løftet sløret for næste måneds udvalg, og nu hvor Detroit: Become Human udkommer d. 25 maj, så er det Beyond: Two Souls der er hovednavnet. Det sker sammen med Rayman Legends.
På PlayStation 3 ankommer Risen 3: Titan Lords og Eat Them, og for PlayStation Vita-ejere er der King Oddball og Furmins.
Hvad synes du om udvalget?
