Én af grundene til at VR-revolutionen ikke blev så omfattende som mange havde troet, var at VR-teknologi er ganske dyrt. Det billigste har dog altid været PlayStation VR, og nu bliver et headset endnu billigere.
Fra i dag af, d. 29 marts, vil PlayStation VR Starter Pack falde hele 25% i pris permanent, fra €399 til €299, dog kan nedsættelsen variere i størrelse alt efter i hvilket land man befinder sig.
Og hvad er en Starter Pack så? Jo, den inkluderer et headset, et PlayStation-kamera og en kode til PlayStation VR Worlds.
Desuden vil pakken indeholde en række demoer af prominente titler, så du kan afprøve udvalget inden du investerer.
