Skip to main content
Gamereactor Nyheder Pokémon Scarlet/Violet
Nyheder

Pokemon Scarlet/Violet er det hurtigste spil i serien til at nå 25 millioner solgte eksemplarer

Til trods for stor utilfredshed med spillets tekniske tilstand.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 6 august 2024

Da Pokemon Scarlet/Violet udkom opstod der stor kontrovers blandt fans over Game Freaks tekniske kunnen, og det lod til at mange var ret undervældede over antallet af tekniske knaster, og også bare hvordan det hele så ud.

Men spillet er, det til trods, en bragende succes. Alle Pokémon-spil går som varmt brød. men Serebii har bekræftet, via ResetEra, at Scarlet/Violet er det hurtigste spil i seriens historie til at nå 25 millioner solgte eksemplarer.

Allerede nu er Scarlet/Violet på tredjepladsen over de bedst sælgende Pokémon-spil nogensinde, kun overgået af Red/Blue og Sword/Shield.

Vi går ud fra at Game Freak er i fuld gang med den næste generation af Pokémon-spil.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.