Skip to main content
Nyheder

Pokémon Trading Card Game Pocket runder 6 millioner forhåndsregistreringer

Mobilspillet udkommer den 30. oktober og lader dig opbygge din egen samling af digitale kort.
Jakob Hansen Opdateret 18 oktober 2024

Pokémon Trading Card Game har alle dage handlet mindst lige så meget om at samle og bytte kortene, som rent faktisk at spille med dem.

Dette er også meget tydeligt, når man ser på markedsføringen af det kommende mobilspil Pokémon Trading Card Game Pocket.

Spillets hjemmeside bruger nemlig mest energi på at vise de flotte kortdesigns og forklare, hvordan du kan bygge din digitale samling, blandt andet gennem to gratis booster packs per dag.

Ja, faktisk skal man scrolle helt ned til bunden, før der bliver nævnt noget med at skulle kæmpe "mod rivaler i strategiske kampe."

Markedsføringen ser dog ud til at virke, for ifølge spillets officielle konto på X har hele 6 millioner spillere allerede "forhåndsregisteret" sig til spillet, der udkommer den 30. oktober til iOS- og Android-enheder.

The Pokémon Company udgav sidste år det mere kampfokuserede Pokémon TCG Live til mobile enheder.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.