Pokémon Unite er allerede ude på Nintendo Switch verden over, men det startede faktisk med at der var fokus på mobilversionen, da spillet blev afsløret i sin tid. Dog er de efterhånden ved at være færdige med at beta-teste, så nu er det kontroversielle MOBA-spil parat til at ramme iOS og Android også.
Under gårsdagens Pokémon-præsentation afslørede Nintendo, Tencent og udvikler TiMi Studios nemlig, at Pokémon Unite ankommer til iOS og Android d. 22 september.
Du kan allerede registrerer dig enten via AppStore eller Google Play, og du får særlige belønninger hvis du gør det, mere specifikt 1000 Aeos Tickets og et skin til Pikachu.
Spiller du Pokémon Unite?
