Preview: 1001 Threads of Mizan - Spider-Man møder Aladdin

Det kom bag på mig, da spilinstruktøren på Threads of Mizan nævnte, at en af spillets største inspirationskilder var Marvel's Spider-Man. Et kooperativt action-eventyr, der udspiller sig langs en eventyrlig fortolkning af Silkevejen, fik ikke umiddelbart mine tanker hen på Edderkoppen, der svinger sig mellem New Yorks skyskrabere. Men da jeg selv fik fingrene i spillet, forstod jeg med det samme, hvad udviklerne mente.

1001 Threads of Mizan, hvis du skulle have misset afsløringen under Gamescom Opening Night Live, er et nyt co-op action-eventyr fra MBC Game Studio. Verden er på randen af at blive overtaget af en ond konge, der er besat af at omskrive de klassiske fortællinger for at gøre sig selv til helten og dermed ændre historiens gang. Vores opgave er naturligvis at sætte en stopper for planerne ved at tage kampen op mod kolossale bosser i tredjepersonskampe - både på landjorden og i luften takket være et flyvende tæppe.

Det flyvende tæppe er, ud fra den korte demo vi fik lov at prøve, spillets helt store trumfkort. Selve kampsystemet på jorden vil føles velkendt for alle, der tidligere har stiftet bekendtskab med tredjepersons actionspil. Du har lette angreb, tungere specialangreb skræddersyet til din valgte klasse samt unikke evner, mens du defensivt kan blokere, rulle væk og parere - for alt skal jo have en pareringsmekanik nu til dags. Det grænser til det formulariske, men mellem slagene mod legioner af dæmonisk kanonføde suser du pludselig højt til vejrs på dit flyvende tæppe. Styringen af tæppet føles en anelse uvant til at starte med, men så snart man får følingen med det, minder frihedsfølelsen slående om at svinge sig gennem New York i Insomniacs Spider-Man-spil. Du kan accelerere, lægge dig skarpt i svingene, lave rul og bruge tæppet aktivt til at afværge visse bossangreb. Det er ikke et traditionelt ridedyr eller en personificeret følgesvend, hvis tankerne straks flyver mod Aladdins tæppe eller Doctor Stranges svævende kappe.

Tæppet fungerer i stedet som et regulært redskab - men et redskab, jeg med garanti kommer til at knytte mig gevaldigt til gennem spillet. Ud fra demoen kunne det umiddelbart virke, som om Threads of Mizan satsede på et sessionsbaseret format, hvor man blot vælger en boss, nedkæmper den og gentager processen i det uendelige, indtil strukturen bliver ensformig. Det er dog ikke tilfældet ifølge udviklerne; Threads of Mizan er tværtimod et spil med en fastlagt rejse, der er skabt til at blive gennemført. Du behøver ikke engang et par venner ved din side for at begive dig ud på eventyret, hvis du foretrækker at spille solo. MBC Game Studio satser nemlig på en singleplayer-struktur, som blot bliver endnu bedre i selskab med andre. Det stod helt klart under vores spilsession, hvor vi fik selskab af en anden spiljournalist samt instruktøren selv. Selvom jeg sagtens kunne holde mig i live på egen hånd, formåede vi gennem koordineret samarbejde at uddele langt mere skade og rydde fjenderne af vejen væsentligt mere effektivt.

Der er tre forskellige klasser at vælge imellem i Threads of Mizan. De byder alle på vidt forskellige styrker, da MBC Game Studio for alt i verden vil undgå, at klasserne smelter sammen til én grå masse. Når det er sagt, kan du fint finjustere din figur mod alternative spillestile; hvis du for eksempel foretrækker en mere defensiv duellant, er der fuld frihed til at eksperimentere med det. I demoen var de tre klasser dog fintunet til at gøre netop det, de er bedst til. Jeg spillede som Yusara, en figur med fokus på afstandskamp, som hverken uddeler lige så megen nærkampsskade som duellanten eller har samme helbred som tanken, men som til gengæld kan holde sig i baggrunden af arenaen og prikke løs med bue og pil. Det fungerer glimrende for de mere forsigtige typer, der helst vil undgå klammeri i nærkamp, men også for spillere, der vil trække fjendens opmærksomhed til sig. Ved flere lejligheder lykkedes det mig at lokke en boss væk fra en faldet holdkammerat, så min anden makker uforstyrret kunne genoplive vedkommende.

Ud over luftturene på tæppet var det især det kolossale bossopgør, der for alvor fik Threads of Mizan til at stråle i demoen. Vi kæmpede mod Nazjush - den firearmede skeletdame fra traileren. Hun slyngede om sig med klippestykker, fik et helt hulesystem til at styrte sammen omkring os og fyrede spidse sten afsted som projektiler fra et maskingevær. I sin grundessens kogte bosskampen ned til at undvige angreb og ramme de svage punkter, men at reducere opgøret til dét ville være en uretfærdighed mod spillets storslåede arena, flydende animationer og stemningsfulde musik.

Hvis jeg skal have en enkelt bekymring, går den på, om spillet formår at finde sit publikum. Threads of Mizan træder ind i en co-op-actiongenre, der i forvejen er temmelig mættet. Gameplayet er underholdende og filmisk skruet sammen, men ser man bort fra det flyvende tæppe, er grundopskriften noget, mange spillere har set før. At lancere et spil i dag er altid lidt af et plat eller krone, men jeg tillader mig alligevel at være forsigtigt optimistisk på 1001 Threads of Mizans vegne - nøjagtig som udviklerne selv er det.