Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
previews
Retro City Rampage

Lynkig: Retro City Rampage

Hvis Grand Theft Auto var blevet lavet til Nintendos gamle grå 8-bit-kasse af en mand, der havde taget en tidsmaskine fra nutiden tilbage til 80'erne - så ville det nok have heddet Retro City Rampage.

Det lyder en smule besynderligt, når Retro City Rampage lover at blande gammeldags Nintendo 8-bit stemning med referencer til hundredvis af spil, og et gameplay der synes lånt fra det første Grand Theft Auto-spil. Ikke desto mindre ser det hylende morsomt ud, hvilket er hvorfor vi lige har valgt at besvare et par hurtige spørgsmål om spillet her.

Retro City Rampage

Det ser en smule gammeldags ud, er her tale om en opdatering?
Nej, Retro City Rampage er helt sig eget spil, der dog har gjort hvad det kunne for at ligne et spil lavet til Nintendos første hjemmekonsol. Det er naturligvis op til den enkelte hvor charmerende man finder den slags, men er du blot én gang tidligere blevet fortryllet af et spil fra den tid, er der store chancer for at det samme kommer til at ske her.

Her er ikke de store grafiske effekter eller lignende, men i stedet knasende pixels og et farvevalg, der ser ud som blev det hele drevet af den aldrende konsol. Til gengæld er spillet blevet proppet med referencer til tonsvis af andre spil og moderne populærkultur, og vi har eksempelvis allerede spottet et kærligt gensyn med Duck Hunt, tidsmaskinen fra Back to the Future, samt et bankrøveri der til forveksling ligner det fra The Dark Knight.

Retro City Rampage

Var der ikke noget med at spillet rent faktisk startede som et NES-eksperiment?
Lang tid før soloudvikleren Brian Provinciano døbte spillet Retro City Rampage, havde han sat sig for at udvikle sine egne værktøjer, så han for sjov kunne udvikle et NES-spil fra sin PC. Projektet udviklede sig hurtigt til en Grand Theft Auto-klon i 8-bit, der fik navnet Grand Theftendo.

Udviklingsprocessen var dog så sjov og ideerne så mange, at Provinciano besluttede sig for at skrotte klonen og i stedet lave sit helt eget spil - dog stadig med de samme værktøjer.

Retro City Rampage
Retro City Rampage
Retro City Rampage
Retro City Rampage
Retro City Rampage
Retro City Rampage
Retro City Rampage
Retro City Rampage
Retro City Rampage