Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Wild Blood

Wild Blood

Heftige riddere, trekantsdramaer og Unreal-motoren på mobil. Gameloft skruer op for det hele med Wild Blood.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det er blevet yderst moderne at genfortolke legender og historiske skikkelser både i film- og spilform. I biograferne har vi kunnet opleve Abraham Lincoln som koldblodig vampyrdræber og i spilform får vi nu historien om Kong Arthur og ridderne af det runde bord.

Kong Arthur er som bekendt en sagnskikkelse som mange historikere den dag i dag forsøger at opklare oprindelsen af. De fleste kender nok til sagnet om Excalibur og de magiske kræfter bag det legendariske sværd. Men det var først med introduktionen af Lancelot, at vi oplevede et ægte moderne trekantsdrama, da ridderen havde en affære med Arthurs elskede Dronning Guinevere.

Wild Blood

Det er denne historie som mobilgiganten Gameloft nu tolker videre på. Og som med Lincolns vampyrhistorie, griber denne også til en række friheder, der næppe tager udgangspunkt i virkeligheden. Arthur opdager nemlig også denne gang Guineveres utroskab, og mister ganske enkelt forstanden. Ved hjælp af den kraftfulde magiker Morgana beslutter han sig for at jagte Lancelot. Morgana har naturligvis mindre ædle motiver og vælger at åbne helvedes porte, og som du måske kan gætte, har det skæbnesvangre følger for riget Albion og Lancelot.

Og det er i rollen som Lancelot at jeg første sætter fødderne i den lokale kongelige landsby. Og her bliver det hurtigt klart, hvorfor Kong Arthur mest af alt ligner et rustningsklædt medlem af Gears of War. Dette er Gamelofts første spil nogensinde, der bygger på Unreal 3-teknologien, og det kan ses. Detaljegraden er for et mobilspil uhyggelig god, omgivelserne fantastiske, og fjenderne er typisk Unreal-magi. Modsat Infinity Blade, som vel er det mest kendte eksempel på Unreal-motorens evner på mobile platforme, er dette dog ikke et eventyr på skinner.

Wild Blood spiller som et typisk tredjepersons hack'n'slash og du bevæger din ridder ved hjælp af et virtuelt pad, der dukker op på den venstre halvdel af skærmen, der hvor du sætter fingeren. Den højre side bruges til at styre kameraet og nogle knapper bruges til at tæske fjender og kaste besværgelser. Og det er ganske imponerende at se på, ikke alene fordi der ofte er 4-5 fjender på en gang, men også fordi der er tænkt godt over brugen af Unreal-motoren som brillerer med masser af kapow-effekter. Selvom den mobile udgave af motoren fordrer spil med mindre områder, føles det langt mere frit end det egentlig er, da der ganske enkelt spærres af med midlertidige magiske barrierer, når først fjenderne vælter ind over Lancelot.

Det er ved kampsystemet, at man mærker udviklerens flair for touch-enheder. Det er holdt simpelt. Ét tryk resulterer i et slag, mens ekstra knapper lader dig bruge bestemte typer magi. Holder du knappen nede giver du et stærkere slag, og trykker du flere gange udløser du en combo. Du kan samtidig skifte mellem dit valgte håndvåben og bue, til de opgaver der kræver langdistance-angreb.

Wild Blood

Om dette bliver for simpelt i længden er svært at spå om, men som udgangspunkt er indtrykket at det leverer et velfungerende hack-and-slash som den slags er flest. Undervejs i min tur gennem de første af ti baner møder jeg således en arrig dæmonslagter, skelet-krigere, bueskytter, en gigantisk drage, ildkastende magikere og nogle uvæsener med eksploderende hoveder, som jeg ikke aner hvordan bør kategoriseres. Der er kort sagt gravet godt og grundigt i monsterskuffen.

Lancelot høster naturligvis erfaringspoint og guld i kampen mod fjenderne, og disse kan bruges til at åbne op for nyt udstyr og forbedre eller udvide ridderens færdigheder. Områderne er fyldte med tønder (der naturligvis rummer guld), tilfangetagne byboere (der naturligvis skal befries) og kister (der naturligvis indeholder endnu mere guld). De mest værdifulde kister kræver at man skal løse et minispil, i form af nogle drilagtige puzzles for at få adgang til rovet.

Wild Blood
Wild Blood

Der er med andre ord gjort en del for at få dette til at føles som et ægte konsolspil. I de baner, jeg fik lov at gennemspille, var der stor variation i omgivelserne, og uanset om det var tætbevoksede ruiner, enorme slotte, mindre landsbyer eller sneklædte bjerge var der konstant nyt eye candy til at holde mig grebet. Selv stemmeskuespillet havde fået et nøk i den rigtige retning. På alle måder virker det efter de første timers spil som om Gameloft har en vinder på hånden. En multiplayer-del med Team Deathmatch for to hold af tre mand er også en del af Wild Blood, denne del har vi dog endnu ikke haft mulighed for at teste.

Wild Blood er planlagt til iPad, iPhone og endda Android-enheder, og som altid med Gameloft, kan det sagtens tænkes at spillet lander på den virtuelle spilbutik før vi aner det. Til den tid får vi så at se om Lancelots kamp mod dæmonerne holder i længden eller om han skulle have holdt elskovsaffæren for sig selv.

Wild Blood
Wild Blood
Wild Blood
Wild Blood

Relaterede tekster

Wild BloodScore

Wild Blood

ANMELDELSE. Skrevet af Lee West

Gameloft præsenterer sit første spil baseret på Unreal 3-motoren. Læs om Kong Arthur og Lancelot i anmeldelsen af Wild Blood.

Wild Blood

Wild Blood

PREVIEW. Skrevet af Lee West

Heftige riddere, trekantsdramaer og Unreal-motoren på mobil. Gameloft skruer op for det hele med Wild Blood.

Wild Blood-nyt

Wild Blood-nyt

NYHED. Skrevet af Lee West

Gamelofts første spil baseret på Unreal 3-motoren er på vej. Du kan læse om spillet i det næste iPad-magasin og se en trailer her.

Indlæser mere indhold