Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Wolfenstein: The New Order

Wolfenstein: The New Order

Vi tog turen til London, for at se hvordan det hele havde set ud hvis nazisterne havde vundet anden verdenskrig ved hjælp af nådesløse robotter...


Machine Games ved hvordan man laver opsigtsvækkende mellemsekvenser. I løbet af de to timers hands-on vi har med deres nyeste spil, formår Darkness og Riddick-veteranerne at levere ikke mindre end fire af slagsen. Tre af dem er decideret ubehagelige at se på; tortur af den mest grafiske og ubehagelig slags, og selv ikke engang hurtige kameraklip kunne stoppe den snigende følelse af kvalme. Udviklerens genoplivning af FPS-genrens oldefar havde før vores nysgerrighed - nu har den vores fulde opmærksomhed.

Det er et af de minder, der forbliver længst tid i vores tanker efter at have prøvet spillet, men det er ikke det eneste. Lige så stærk som udvikleren tidligere har vist sig når det gælder historiefortælling, ligeså mangelfulde har de nemlig også vist sig når det gjaldt skyderiet i deres spil. The New Order føles med det samme som om id Software har kigget dem over skuldrene hele tiden - kampene er voldsomme og våbnene har vægt. Du tvinges til at skrue ned for volumen for at undgå at sprænge dine trommehinder i stumper og stykker.

Wolfenstein: The New Order

Det føles som ren 80'er-actionfilm-aggression set gennem en mørk og forskruet krigsfilm. Vi har styrer en helt med Schwarzenegger-udseende og mumlende one-liners som Stallone, og som sjældent giver slip på aftrækkerne på de våben han har til rådighed. Her er også en ubehagelig skurk, og en udvikler der aktivt er gået efter en aldersgrænse på 18 år ved at bruge masser af vold.

Vi skyder os gennem hele scenariet i to timer, hvor vi ser spillets startscene, en sci-fi version af Normandy Landing under anden verdenskrig, og slutter ombord på et tog hvor vi bliver angrebet af nogle løjerlige nazister - duoen set i tidligere trailere - i en alternativ fremtid hvor Tyskland har vundet krigen. Det er en langt mere indholdsrig demo end den vi prøvede sidste år, og indeholder også et langt større potentiale.

Ud over starten på spillet, hvor en træningsmission foregår ombord på et bombefly, der styrter ned midt i en krigszone, sørger Wolfenstein for at fragmentere skydespillets typiske linearitet ved flere gange at tilbyde forskellige ruter og et valg mellem forskellige strategier. Selvom strategierne måske kun veksler mellem ren action og snigeri, og ruterne typisk ikke viser den store forskellighed, er de begge kærkomne tiltag.

Wolfenstein: The New Order

Yderligere er det valg, som du ikke bliver stopfordret med, og i stedet lader Wolfenstein dig faktisk opdage det meste af indholdet selv. Her er ingen langtrukne træningsmissioner der forklarer dig om dine takedown-muligheder, og ingen fem minutter lange forklaringer af sub-menusystemet. Det er kun inden for vores sidste 15 minutter med spillet at vi opdager det perk-system som er gemt i menuerne, og som aktivt belønner med nye evner der matcher din spillestil, hvis du tager dig tiden til at gennemføre forskellige udfordringer. Det her er mere end et hjernedødt skydespil, og alligevel er det ikke noget Machine Games har tænkt sig at råbe op om.

Større, bedre våben anskaffes hurtigt (nogle kan endda dual-wieldes), men ammunition er der ikke meget af. Det kan ikke betale sig blot at plaffe løs i Wolfenstein. I prologen sniger vi os således gennem skyttegraven og ind op fjendtlige baser, mens vi støvsuger omgivelserne for kugler til vores våben. Men der er to specifikke situationer i spillets 60'er sektion - som begge kan kaldes for mini-boss kampe - hvor vi løber tør, og manglen på ammunition bliver frustrerende.

Wolfenstein: The New Order

På trods af det, er vi dog løbende så godt underholdt at vi gerne genindlæser vores gemte spil og prøver igen (og det her er på medium-sværhedsgrad, en af de fem som spillet indeholder). Alene i det vi har set, har der været så meget variation i gameplayet og i lokationerne, at vi glæder os til at se hvad det næste er.

Det eneste foruroligende element er historiens tone. Spillets føles således som 80'er actionfilm-overdrev, der er blevet trukket ud over en seriøs krigsfilm. Blazkowiczs grundlag virker mere psykopatisk end patriotisk, og de mange oneliners knapt så ironiske og i stedet forstyrrende vanvittige. Det er måske alt sammen noget Machine Games skal vise sig at have styr på, på et senere tidpunkt. På nuværende tidspunkt nyder vi dog action-delen, men blot ikke den helt som holder styr på aftrækkerne. Vi glæder os derfor til at finde ud af om der er mere bag denne krigshærgede helt, end det udvikleren har afsløret indtil videre.

Wolfenstein: The New OrderWolfenstein: The New Order
Wolfenstein: The New Order
Wolfenstein: The New Order
Wolfenstein: The New Order
Wolfenstein: The New Order
Wolfenstein: The New Order