Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
previews
Final Fantasy XIV: A Realm Reborn

Final Fantasy XIV: Heavensward

Hands-on med den kæmpestore udvidelse til A Realm Reborn, som med raske skridt bevæger sig længere væk fra sin akavede begyndelse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Da det originale Final Fantasy XIV udkom tilbage i 2010, var der ikke mange gode ting at sige om spillet. Det havde problemer lige fra starten, og fik stærk kritik af både spillere og anmeldere. Efter to år på markedet, blev det så besluttet, at spillet havde brug for en komplet ombygning. Disse ændringer fandt sted under den nye game director Naoki Yoshida, og siden da har spillet lavet noget af en u-vending.

Spillets version 2.0 fik den passende undertitel "A Realm Reborn", da den udkom i 2013, og med en opdateret og opgraderet engine, nye spilmekanikker, bedre servere, en ny historie og en langt bedre modtagelse, har ARR i den grad rejst sig fra støvet. Sandheden er, at MMORPG-spillet nu er et af de mest succesfulde titler indenfor genren med over fire mio. abonnenter på verdensplan, og Yoshida er blevet rost meget for at gøre spillet til, hvad det er i dag. Den japanske tryllekunstner har dog ikke hvilet på lauerbærerne, og er stålsat på at gøre A Realm Reborn til det største MMO-spil nogensinde.

Nu har spillet været ude i to år i sin nuværende form, og efter et væld af content-patches er det blevet tid til spillets første store udvidelse - og det er en betydelig opdatering.

Final Fantasy XIV: A Realm Reborn
Dette er en annonce:

Heavensward tages os på en rejse mod nord til byen Ishgard, en bystat opslugt af en tusindårskrig kaldet "The Dragonsong War", som kæmpes mod nationen Dravania. Ishgard er en af de mange nye områder, man kan udforske, og det hele virker umiddelbart ret overvældende, også selvom der er tale om en MMO-udvidelse. Hvis du er fan af den originale historie, kan du godt glæde dig, da den nye historiedel tager omkring 50 timer at gennemføre i Heavensward, hvis man altså ikke tæller de mange andre tilføjelser med. En ny race gøres også tilgængelig for spillerne, nemlig The Au Ra, som ligner en blanding af mennesker og dæmoner, og figurmodellerne ser ret seje ud med muskuløse kroppe og mørke horn.

Præsentationen vi fik var meget grundig, og det var klart også nødvendigt, da der var meget indhold at vise frem. Ni meget forskellige områder (alle 50-100% større end de nuværende), en forøgelse af level-grænsen fra 50 til 60, en masse nye abilities til eksisterende "job" (specialiseringer for de enkelte klasser) og mere indhold til Disciples of the Hand og Disciples of the Land-klasserne, tre nye job - Dark Knight (tank/kriger), Astrologian (healer/support) og Machinist (langdistancekæmper med et skydevåben). Der er otte nye dungeons med forskellige spilmekanikker, nye raids, nye "primals" (magiske væsener der kan hidkaldes), et nyt "super raid" kaldet "Alexander", som vil blive låst op to uger efter udgivelsen (så spillerne kan nå at gennemføre historien først), og meget mere. Det skal dog understreges, at for at få lov til at spille det nye indhold, skal man have gennemført hovedhistorien i A Realm Reborn.

Final Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm Reborn

En af de mest åbenlyse nye tilføjelser, er efter vores mening de flyvende mounts. Et eksempel på en af disse er en slags grif, en flyvende ørn med løveben. Man kan ride normalt på jorden med denne mount, men kan også flyve til himmels til enhver tid, så man kan bevæge sig frit henover det nye områder i Heavensward. For at kunne bruge disse mounts kræver det dog at man anskaffer sig en licens til det. Personlige luftskibe er også noget nyt i spillet, og de kan både flyves rundt i og personliggøres.

Dette er en annonce:

Vi fik muligheden for at få lidt hands on-tid med Heavensward, dog med et par restriktioner. For det første var det ikke tilladt at rejse til andre områder, end det par, der var blevet bestemt på forhånd, hvilket betød at vi tilbragte det meste af vores tid med at udforske The Floating Continent og ikke meget andet. For det andet måtte vi ikke interagere med NPC'er, ej heller påbegynde nogen former for historiemissioner. Dette var en smule skuffende, og kunne godt tyde på, at der er et stykke vej til, at tilføjelsen er klar til udgivelse. Vi prøvede dog et par af de nye dungeons. Lige pånær et par fejl grundet indholdet tidlige stadie fungerede de godt, og vi ser frem til at gå mere i dybden med dem på et senere tidspunkt.

Final Fantasy XIV: A Realm Reborn

Vi blev udstyret med grej og evner, som enhver MMO-spiller kunne forstå, og fik også fat i en flyvende mount. Selve flyvningen fungerer godt, og selvom man ikke kan påstå, at Heavensward på nogen måde kan fungere som flysimulator, så virkede det som det skulle. Det var i hvert fald nemt at slippe væk fra fjender og opdage nye områder.

Final Fantasy XIV: Heavensward tegner til at blive en kæmpe udvidelse til et allerede enormt spilunivers, med nye store områder, en ny race, en ny historie og meget meget mere. Det er i hvert fald tydeligt, at fans af hovedspillet har noget at se frem til.

Med det sagt er det også vigtigt at understrege, at man ikke blive fanget af hypen. Som vi har erfaret i den seneste tid, kræver online-spil som dette en stabil udgivelse, og ikke kun en masse nye features, og det skal også nævnes at vi ikke selv så så mange af disse. Der er i hvert fald stadig noget arbejde tilbage, og med kun lidt over en måned til udgivelsen, bliver det såændende at se om Yoshidas genopstandne FFXIV vil fortsætte med lige så stor succes som før.

Final Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm Reborn
Final Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm Reborn
Final Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm Reborn
Final Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm Reborn
Final Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm Reborn
Final Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm Reborn
Final Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm RebornFinal Fantasy XIV: A Realm Reborn

Relaterede tekster

Final Fantasy XIV: A Realm RebornScore

Final Fantasy XIV: A Realm Reborn

ANMELDELSE. Skrevet af Jonas Mäki

Efter bogstaveligt talt at have boet i Eorzea de seneste uger, har Jonas Mäki endelig bestemt sig for hvilken karakter, Final Fantasy XIV: A Realm Reborn skal have. Læs vores anmeldelse af et af tidenes dyreste spil.



Indlæser mere indhold