Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Grand Theft Auto V

GTA Online - Vi har kigget på det nye multiplayer-indhold

Rockstar udgiver nu en gratis og meget stor opdatering til GTA Online endnu en gang. Den vil ændre Free Roam for altid. Tro os, vi har prøvet den.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

I løbet af de kommende dage, vil GTA Online modtage sin 17 opdatering, der gør denne i forvejen fantastiske sandkasse endnu mere underholdende. Denne gang er det ikke bare nye biler og beklædningsgenstandem fordi Rockstar vil nu pimpe online-delens Free Roam med en masse mærkelige nye ting. Free Roam er ikke bare den kaotiske lobby for mange af de andre modes, men også et sted, hvor du kan vise dine lækre biler frem, lave fantastisk stunts eller udleve en absurd buschauffør-fantasi. Selvfølgelig er det også et sted, hvor forskellige spillere kan drive hinanden til vanvid.

Den nye opdatering til online-delen af Grand Theft Auto V giver Free Roam en række nye begivenheder, som hvert tolvte minut vil dukke op et tilfældigt sted i Los Santos. Den fungerer ligesom de biler som Simeon gerne vil have afleveret til havnen. Du kan let ignorere det hele, og respraye din bil i fred som du plejer. Er du mere eventyrlysten, kan du frit deltage i disse spontane begivenheder, men forvent selskab ret så hurtigt efter de kigger frem på kortet.

Grand Theft Auto V

En af de mere spændende begivenheder hedder "Penned In". Vores fantastiske gruppe af et dusin Gamereactor-redaktører og en håndfuld udviklere fra Rockstar München og Rockstar North starter i biler ved en vindfarm, og foran an os er en konstant bevægende cirkulær arena. Hvis du bevæger dig uden for denne arena, går der kun få sekunder før din bil eksploderer. Arenaen bevæger sig langsomt ned imod motorvejen, og til at starte med er det umuligt at skubbe bilerne ud. Cirklen bliver dog hurtigt mindre, og store sten, modkørende trafik og høje afsatser kan lynhurtigt betyde død. Langsomt kan du høre de første skrig fra de dårligste bilister, og så fræser det store godstog lige ind i midten af cirklen, og så bliver disse skrig kun højere.

I eventet Kill List Competitive skal to hold sidde i en helikopter, og bekæmper en masse Merryweather-tropper, for at få flest mulige kills. Igen bliver det hurtigt meget intenst, specielt når samtlige deltagere råber ind i hovedet på piloten, at de gerne vil positioneres korrekt.

I eventet "Hunt the Beast", er det pludselig som at spille Evolve. En af de deltagende er "bæstet", ligesom i Teen Wolf. Bæstet vil ikke fremgå på radaren, og er meget stærkere og hurtigere. Bæstet har samtidig en bestemt mængde tid til at nå ti checkpoints, der er placeret rundt omkring i Los Santos for at vinde. Efter at have nået et checkpoint vil bæstet være synligt i ti sekunder for alle spillere i Free Roam - og denne tid bliver længere, alt efter hvor mange checkpoints bæstet har nået. Hvis en af jægerne er mindre end 150 meter fra sit mål, vil en bestemt bestialsk lyd både tjene som advarsel og påmindelse. For jægerne er kommunikationen essentiel, og et par helikopter-piloter bør observere fra luften, så folkene på jorden kan reagere hurtigt. Det er en vidunderlig og ekstremt hektisk ny del af oplevelsen.

Grand Theft Auto V

Holde-delene får selskab af en masse nye udfordringer, hvor en kæmper mod resten af lobbyen for den højeste score. Igennem en bestemt periode er der kamp om scoren, og det gælder både den højeste hastighed i bilerne, mest skade på hinanden eller endda den længste distance kørt på ét hjul. Listen er lang, og tilbyder noget for alle.

De ændringer og spil-modes der blev introduceret i Heist-opdateringen får to nye varianter. Den ene af disse multiplayer-variationer hedder "Hunting Pack", hvor et hold skal bringe et stort køretøj, såsom en brandbil, sikkert frem til en destination. Hagen er bare, at køretøjet i bedste Speed-stil er udstyret med en bombe, og hvis man holder stille eller kører for langsomt for længe, eksploderer man. En spiller tager rollen som chauffør, mens resten fordeles på to hold af henholdsvis angribere og forsvarere. Denne mode er ganske sjov, men føles ikke decideret ny, i forhold til hvad vi før har set i spillet.

I den stik modsatte ende af spektret finder vi "Cross The Line". Ved første øjekast ligner det en simpel Team Deathmatch, som dog hurtigt udvikler sig til en underholdende blanding af Duck Hunt og amerikansk fodbold, hvor taktisk snilde sættes i højsæde. To hold af fire spillere mødes i et korridorlignende område, og hvert hold starter bag en farvet linje. Mellem disse linjer er der 100 meters neutralt område, dækket med kasser og små bygninger, som kan bruges til at søge dækning bag. Det hold der præsterer at krydse modstanderholdets linje med alle holdkammeraterne i live vinder, så det kræves, at man er god til at manøvrere gennem det neutrale område som hold, altimens man forhindrer modstanderne i at løbe dig over ende. Hvis der ikke er fundet en vinder efter tiden er gået, slår Sudden Death til, og den første spiller der når zonen efter dette punkt er vinderen. Det er meget taktisk, og utrolig underholdende.

Grand Theft Auto V

Denne opdatering leverer endelig også Director-delen til konsollerne, som tidligere kun var tilgængeligt i PC-versionen. Dette er fantastisk, og et ganske populært værktøj, hvor du kan bruge GTA V's verden til at skabe fede film, og generelt bare lade din fantasi løbe løbsk. Det er dog en smule ærgerligt, at dette ikke er tilgængeligt på PS3 og Xbox 360, for første gang bliver de gamle konsoller efterladt bagved. Den nye opdatering er eksklusiv på PS4, Xbox One og PC. Rockstar har forklaret, at det er grundet begrænsingerne på hukommelsen, og det er måske også sandt for nogle af de nye modes. At de dog ikke kan tilbyde en lidt nedskaleret version, er alligevel lidt overraskende.

GTA Online får en masse nyt og interessant indhold i denne opdatering, og endnu en gang er det hele gratis. Man kan kun rose udviklerne for at holde sig til denne model, og for at støtte spillet i så høj en grad hele to år efter spillets udgivelse. Især når man tænker på hvor mange andre publishers, der efter en tilsvarende periode nok ville overveje at trække stikket på deres servere, eller i det mindste ville tage penge for alt nyt indhold, for i sidste ende at sælge det samme spil til forbrugeren to gange. Disse metoder holder Rockstar sig indtil videre fra, og det er en af de grunde til, at vi elsker dem.

Grand Theft Auto V
Grand Theft Auto V