Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
previews
Gears of War 4

Gears of War 4 - indtryk fra betaen

Vi har haft fingrene i det næste Gears of War forud for den kommende multiplayer-beta.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

April bliver en fantastisk måned for alle, der lever og ånder for Gears of War-serien. Der går nemlig en multiplayer-beta af Gears of War 4 i luften for de mest ihærdige Gearheads den 18., som åbner for alle den 24., og som lukker igen den 1. maj. Gamereactor har fået en tidlig smagsprøve på hvad den indeholder.

At høre Rod Fergusson tale om Gears of War er inspirerende. Den tidligere Epic-superstjerne Cliff "Cliffy B" Bleszinski stod i spidsen for de fleste presseture for Gears 1-3, men siden da har serien skiftet hænder, og nu er det Fergusson der er i centrum på vegne af udvikleren The Coalition. Sammen med creative director Chuck Osieja skal han viderebringe budskabet at Gears som vi første kendte og elskede det - før det usædvanlige sideprojekt Gears of War: Judgement - vender kærkomment tilbage. Hvert et ord der kom ud af deres mund, da vi for nyligt mødte dem til et event i London, forsikrede os om at det ville blive et herligt gensyn. Og at dømme ud fra vores egen hands-on tid med spillet, så har de ret. Man kan ikke rigtig kalde Gears of War 4 et reboot, men det lægger ikke skjul på at ville vende tilbage til rødderne, hvilket burde være godt nyt for alle, der nogensinde har båret en Torque-Bow i kamp.

Uden at dykke for dybt ned i hvorfor Gears of War: Judgment ikke gjorde så stort indtryk som det måske have burdet, opsummerer Fergusson deres tilgang som "før an i stedet for at følge efter". Frem for at udvikle Gears-serien i nye retninger, der måske viser sig at være ugenkendelige, er målet at omfavne det cover-skydende gameplay, der gjorde serien berømt, og udvide det på stærke og betydningsfulde måder.

Dette er en annonce:

Det første eksempel, vi får, er at Gears of Wars våben osse er figurer, der er lige så distinkte som de helte der bærer dem. Hvor mange skydespil opfordrer til at man modificerer sine våben med attachments, scopes, mundinger og des lige, er arsenalet fremover helligt i Gears of War. Udover labre farver, så kommer Lancer, Gnasher, Hammerburst, Snub Pistol og Longshot til at være ens for alle. Du ved hvad du vil udrette med dem, og hvad du kan forvente når de peger på dig. Slagmarken skal med andre ord være udjævnet inden slaget begynder.

Gears of War 4
Gears of War 4Gears of War 4

Hvad angår nye tilføjelser, så er der indtil videre kun blevet afsløret ét nyt våben og et par nye moves til at holde modstanderen på tæerne. De deler kort sagt samme formål, nemlig at tage det cover, som spillerne bruger alt for lang tid på at gemme sig bag, ud af regnestykket, og/eller at forhindre at man bliver låst fast i den slags glædesløse Gnasher-blindskudskampe, der opstår i desperate situationer.

Dette er en annonce:

Drop Shot-våbenet er et mineværktøj (i trit med spillets fortælling om at genopbygge verdenen i fredstid) med et laser-styret bor, der tilsynelandende dræber med et enkelt skud. Man styrer rækkevidden på samme måde som med Torque-buen, så det kræver evner at sigte, samtidigt med at ens modstander får en lille chance for at undslippe. De nye moves tæller Yank and Shank, hvor man hiver modstanden henover hegn eller rækværk for at dolke dem, og det såkaldte Vault Kick. Det lyder måske bekendt, men adskiller sig fra det eksisterende Mantle Kick ved at skulle udføres mens man løber. Begge teknikker er lette at lære, og rykker spillets balance i en mere aggressiv retning - selvom de er risikable. Yank and Shank kan blokeres, og en spiller der stormer mod dig for at lave et Vault Kick er et tydeligt mål.

Rent taktisk burde disse tilføjelser med tiden vise sig rigtigt interessante, og de bunder alle sammen i at designholdet fra The Coalition har kunnet kigge med friske øjne på Gears' gameplay.

Meget af det, Gears of War står for, stammer fra spillets community, og derfor er versus-publikummet vigtigere end nogensinde for Gears 4's retning. Uanset hvordan kampagnen ender med at blive, så har udviklerne stort fokus på behovet for at trække spillere til versus-spiltyperne. Der vil være spillere, der er helt grønne i serien, som leder efter klare indgangsvinkler. Der er spillere, der nyder den sociale oplevelse frem for alt andet og bare vil spille lidt efter fyraften med vennerne. Og der er dem, der spiller for konkurrencens skyld og måske vil prøve kræfter med esport. Gears of War 4 tager hensyn til alle disse behov, herunder muligheder der skal gøre det lettere at caste og kommentere i turneringssammenhæng.

Gears of War 4Gears of War 4

Udgangspunktet for alle versus-spiltyperne er, at matchmaking tager højde for den enkelte spillers niveau, så alle i princippet skulle kunne få en lige kamp. Fergusson bruger en basketball-analogi, og siger at han ville hade at skulle spille mod et hold af prof-spillere, når han egentlig bare havde lyst til at skyde til måls med sine venner. Og efter at have fået læsterlige klø ville han helt miste lysten til at spille. Så i Gears bliver vi matchet efter evner, rangeret i kategorierne Bronze, Silver, Gold, Onyx, Diamond og Master, udelukkende baseret på ens præstationer. Alle versus-spiltyperne vil også kunne spilles i co-op mod AI-modstandere, som man selv bestemmer sværhedsgraden på.

Det mest interessante er, at man tjener XP i alle versus-spiltyper, hvilket ifølge Fergusson burde give alle noget at spille for. Gears of War 4 introducerer også et nyt system med belønninger i form af samlekort, delt ind i fire forskellige grader af sjældenhed, som man køber for in-game credits optjent i alle spiltyper. Der er to slags items, Consumable og Durable. Consumables tæller blandt andet XP-bonusser for at udføre visse bedrifter i kamp. Durables er ting som vintage-udklædninger og grej, eller Emblems man kan vise frem på sin profil.

Det kan alt sammen optjenes ved at spille, men der er også mulighed for at betale rigtige penge for Gear Crates hvis man har lyst til det. Den tankegang strækker sig også til hvordan DLC bliver håndteret gennem spillets levetid. Der vil være 10 baner tilgængelige ved lanceringen, og der kommer nye til hver måned. Disse baner roterer ind og ud af de offentlige spillelister, som altid er gratis tilgængelige. Det betyder dog også at din yndlingsbane måske ikke altid er tilgængelig. Til gengæld kan du købe dem, så du altid har dem tilgængelige i private spil - hvor det i øvrigt kun er værten, der behøver at have købt en given bane, for at op til ti spillere kan spille med online.

Når betaen starter den 18. april, byder den på to spiltyper og tre maps. 'Dodgeball' lader sig inspirere af af den amerikanske pendant til stikbold, og en af nøglereglerne er, at den sidste spiller på et hold kan genoplive en kammerat hvis han dræber en fjende. 'Escalation' bliver omtalt som den primære konkurrencedrevne spiltype, og er et knockout-format designet med henblik på casting/seeroplevelse. Det lover taktisk dybde og et strategisk metaspil. Det kommer der flere detaljer om i løbet af PAX East den 24. april.

Gamereactor har prøvet Dodgeball såvel som almindelige Team Deathmatch på de tre baner Harbor, Dam og Foundation. Uden at afsløre for meget, så var Dodgeball en uimodståeligt larmende omgang, der var stærkt gribende for hold der kan finde ud af at spille sammen. Banerne byder på en variation mellem spraglede arenaer med lange sigtelinjer til mere tætte områder med meget vertikalitet og korte afstande. Selvom vi havde svært ved at lykkedes med de nye Yank and Shank og Vault Kick-manøvre, så virker Gears 4 til at være tættere på tempoet fra Gears 1 og 2 - hvilket er noget vi i høj grad ser frem til.

Med Gears of War 4 har The Coalition for alvor taget muligheden ved hornene, og vi glæder os til at bruge mere tid med betaen.

Gears of War 4Gears of War 4Gears of War 4
HQ

Relaterede tekster

Gears of War 4Score

Gears of War 4

ANMELDELSE. Skrevet af Sebastian R. Sørensen

En af Xbox's helt store spilserier er tilbage og vi har bevæbnet Sebastian med en Lancer-riffel og smidt ham ned på planeten Sera for at teste Gears of War 4.



Indlæser mere indhold