Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Batman: The Telltale Series

Batman - A Telltale Games Series

Vi har taget et kig på den første halve time af det kommende Batman-eventyr fra Telltale, og det ser ud til at repræsentere en ny æra for udviklerne.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Der er en hemmelig dør til Bathulen fra stuen Wayne Manor. Du kan let finde denne hemmelige dør, ved at trykke på det gamle ur i venstre side. Vi ved dette, fordi vi var ret betagede af den video, Telltale Games viste ved deres bås til E3 2016.

Inde i den mørke helts hemmelige hule var vi vidne til den første halve time af Episode 1 af Batman - A Telltale Games Series. Og når vi tænker på udgivelsesdatoen (det første kapitel udkommer næste måned), samt hvordan spillet ser ud (vi var meget imponerede), har vi undret os over, at der ikke har været mere gameplay at se fra dette seneste interaktive eventyr.

Tempoet, stilen, action, instrueringen, produktionsværdien og endnu flere aspekter endnu ser ud til at være et niveau højere end tidligere udspil fra Telltale. Dette kunne meget vel være den første titel i en ny ære for studiet.

Batman: The Telltale SeriesBatman: The Telltale Series

Der er et heist i fuld gang i en af de centale banker i byen Gotham. Tyvene er godt igang med at udføre deres beskidte arbejde, og Gordon ankommer sent til stedet - det gør Batman ikke. Vi ser en hel række knap- og stick-prompter under kampsekvenserne. Men de ligner ikke just trættende Quick Time Events indtil videre. Koreografien er smuk, de filmlignende kameravinkler sidder lige i skabet, og den lidt tegneserieagtige finish kunne ikke være bedre.

Batman nedlægger den ene onde fyr efter den anden, mens spilleren hurtigt bevæger thumbsticks'ne i specifikke retninger og trykker på nogle knapper imens. Både slag, spark, ninja-lignende tricks og bat-gadgets er involveret. En tredelt Bat-meter fyldes for hver gang en kombi bliver korrekt sat sammen. Når barometeret er fyldt, kan du slippe et knusende afsluttende slag afsted, og dermed afslutte kampen på en lidt alternativ måde, fordi du har klaret det godt. Det er især godt mod sværere fjender, såsom den ikke så søde Catwoman. Hun er klog, og hun har nogle rigtigt skarpe kløer, så udover denne første heist, bliver det interessant at se, hvordan historien mellem disse to læderklædte karakterer udfolder sig.

Men hele denne heist-sekvens bliver ikke fortalt billede efter billede. Indimellem afbrydes den nemlig af nogle flash-forwards, hvor du er tilbage i Wayne Manor, hvor Bruce heler de skader, han har fået under indbruddet og taler med en tydeligt bekymret Alfred. For i dette spil, og ifølge udviklerne, er Bruce mindst ligeså vigtig som Batman, og deres mål er, at spillerne skal lære meget mere om den tosidede karakter. De siger, at det faktisk handler om to forskellige masker - den ene er Bat-masken, og den anden er milliardær-masken. Begge skjuler de denne ødelagte mand.

Batman: The Telltale Series

"They need something to fear", forklarer den lidende Wayne, mens han forsøger at overbevise sin butler/rådgiver. Problemet er bare, at selv politiet er begyndt at frygte Batman også, og Bruce selv føler sig ikke just godt tilpas i hans anden PR og politik-rolle, han har.

Det første svære valg kommer helt naturligt i form af et dialog-valg mellem Bruce, Alfred og en Harvey Dent, der gerne vil være Gotham City's borgmester og Waynes støtte. Dialogen er skrevet utrolig godt, humoren er fin og elegant, og hele eventyret lader til at folde sig ud på en rigtig god måde.

Der er nogle problemer med Waynes tidligere familie-forpligtelser, en for nysgerrig journalist og så Dent selv. Men stemningen i rummet synes først rigtig at blive anspændt, da Falcone træder ind i scenen og beder Wayne om nogle beskidte tjenester i forbindelse med Dents kandidatur. "We employ half of the city together", men Wayne er ret klar overfor den skumle karakter, den potentielle kriminelle. Det var han i hvert fald under vores session, for du kan selvfølgelig også vælge at være høflig, hvis det er det, du ønsker.

Batman: The Telltale Series

Vi skal stadig have et meget grundigere kig på action-sekvenserne (vi håber ikke, de bliver for ensformige eller irriterende), detektiv sektionerne (som vil tilføje et godt puzzle-adventure element til hele spillet) og plottets struktur, men vi nød faktisk denne første del, som var det et fantastisk afsnit af en stor TV-serie. Og mens vi venter på optagelser, så må du tro os: præsentationen er meget, meget bedre denne gang, det visuelle har en langt bedre finish og hædrer de originale tegneserier. Og med et manuskript, instruktion og tempo der ser så lovende ud, så kan vi slet ikke vente med at få fingrene i Episode 1 selv!

For flere detaljer om produktionen, detektiv delene, karakterer, kampsystemer og plot detaljer kan du se vores interview med Kevin Bruner, medstifter af Teltale Games, herunder:

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce