LIVE

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Live broadcast
Annonce
logo hd live | Judgment
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
For Honor

For Honor

Viking, Knight eller Samurai? Du behøver slet ikke vælge! For Honor lader dig prøve dem alle.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Det blev først vist ved sidste års E3, og siden da er alt omkring spillet blevet uhyggeligt stille. Altså lige indtil at vikingerne kom stormende ud under Ubisofts E3 pressekonference og fremviste treenigheden af Knight, Samurai og Viking, som vi blev lovet. Disse tre meget forskellige kæmpere har åbenbart været midt i en konflikt i over tusind år. Så vi må altså antage, af spillet ikke lader sig binde af historie.

I hjertet af konflikten sidder Apollyon, en krigsherrer og mester i manipulation, som du må overvinde for at i alle kan bryde fri fra jeres langvarige konflikt. Kampagnen er delt op i tre, hvor du spiller som enten Kensei (Samurai), Raider (Viking) eller Warden (Knight). Vi forventer, at der vi være en række sammenstød, men måske vil vi i slutningen stå overfor en fælles fjende, vi skal besejre sammen. Det er i det mindste det, som det tyder på lige nu.

På mange måder virker For Honor som det spil, Cryteks Ryse kunne have været. Det er grandiøst, storslået og episk, og det nyder den brutalitet, som vi ser i de tætte kampe. Men gameplayet byder dog stadig på en hel del, og det tager et stykke tid at glemme nogle af de dårlige vaner, du må have fået dig ved at spille nogle langt mere tilgivende hack'n'slash titler. I For Honor må du time dine angreb rigtigt og bruge din listighed for at overvinde, hvad der egentlig er en række dueller, mens du smadrer soldater ind imellem kampene med de større fjender.

Du har sikkert set gameplay-videoen fra E3, hvor angrebene kommer fra tre forskellige retninger, og du må matche dem alle med en blokering. Fjender har det med at angribe i et fast mønster, så når du først har gennemskuet disse, vil kampene blive mere glidende. Dertil er der også Guard Break Down-evnen, som lader dig bryde igennem din fjendes beskyttelse og derefter samle dem op. Hvis der er en klippeskrænt i nærheden eller måske nogle pigge, så kan du hurtigt blive af med dem på den måde. Det giver kampene lidt adspredelse og giver anledning til nogle ret tilfredsstillende øjeblikke. Det kræver måske ikke de store færdigheder, men det føles stadig godt.

For Honor
For HonorFor HonorFor Honor

De indikatorer der viser, fra hvilken vej angrebene kommer, kan også slukkes, så du må lære at aflæse animationerne for at kunne se, hvorfra det næste slag kommer. Det gør dog oplevelsen meget bedre, da det frit lader dig opleve alt, der sker på skærmen, i stedet for man sidder og fokuserer på disse pile. Vi fandt det også ret afslappende, at disse ville advare os, og blev derfor lidt sjuskede, men det er jo ikke nødvendigvis ens for alle.

Endnu et interessant aspekt, som vi kun lige fik oplevet overfladisk, er Pick-Ups og Abilites. Vi samlede nogle Health potions, og hvad de bruges til, er jo ret åbenlyst. Men vi havde også "Revenge"-evnen, som langsomt ladede op, og som gav os muligheden for at gøre mere skade i kort tid. Forhåbentligt vil der være flere af disse evner, der kan give oplevelsen lidt adspredelse og afhjælpe den truende ensformige følelse, der godt kunne gå hen og blive virkelighed med tiden.

Det visuelle er selvfølgelig et vigtigt punkt for spillet, men for at være helt ærlige så følte vi ikke, at de var særligt imponerende, når vi kiggede grundigt på dem. Der er bestemt stadigvæk tid til at polere dem lidt inden spillet udgives, så måske er det ikke noget, vi behøver være alt for bekymrede over, men med et spil der er så fokuseret på at være helt tæt nede på kampene og kun sjældent åbner op og viser de store områder, så forventer man altså en grafik, der slår benene væk under en. Og vi står stadig op.

Efter at have fået et kig på det basale gameplay ved sidste års E3 med multiplayer og Knights i fokus, blev det ved dette års E3 klart, at Ubisoft lægger en masse kræfter i For Honor. Kampagnen er spilbar både som solo og som 2-spillers co-op, og multiplayer-delen lover stadig at være en vigtig del af hele pakken med planer om både alpha og beta tests, når spillet går ind i den sidste del af udviklingen. Vi er stadig lidt på vagt, når det kommer til fiktionen og historien; det lyder rigtig meget som en standard action-forestilling, men de kan jo også være episke på deres egne måder, hvis de altså bliver leveret med flair. Hvis Ubisoft Paris virkelig klarer udførelsen godt og får os involveret i historien, så har vi måske med en sand klassiker at gøre, som ikke vil blive glemt ligeså hurtigt som Ryse: Son of Rome.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce