Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Paladins: Champions of the Realm

Paladins: Champions of the Realm Beta-indtryk

Vi kastede os selv ud i betaen af Hi-Rez's holdbaserede shooter på PlayStation 4, og her kan du høre, hvad vi synes om oplevelsen.

  • Tekst: Sam Bishop
Paladins: Champions of the Realm

Hi-Rez Studios har allerede haft stor succes med sin MOBA, Smite, der er et godt alternativ til de tunge drenge som League of Legends og Dota 2. Nu er de tilbage med deres nye titel - Paladins: Champions of the Realm. Denne gang er det dog en holdbaseret, online shooter, vi har med at gøre, og det står ret hurtigt klar, hvem konkurrenten er: Overwatch.

Og så snart du tænder for Paladins, er et svært ikke at sammenligne det med Blizzards fantastiske shooter. Paladins' udvikling gik faktisk igang før Overwatch udkom, men derfor er der stadig en række iøjenfaldende ligheder; såsom den tegnefilmsagtige visuelle stil, de individuelle helte eller brugen af Ultimates. Der er mange måder, hvorpå Paladins og Overwatch krydser hinanden.

Men dette er jo ikke en artikel, der går ud på at sammenligne de to spil. Det er et preview, og vi har haft det rigtig godt i selskab med Paladins-betaen, uanset hvad den måtte minde os om. Med hensyn til formatet så er der kun to spiltyper i skrivende stund, og disse er Siege og Payload. I hver kamp vælger du din Champion (der kan kun være én af hver karakter på hvert hold, og du kan ikke skifte denne ud, når kampen først er gået igang), og derefter starter du i dit holds Spawn-rum. Inden dørene åbner hopper i alle på jeres heste og gør jer klar til at ride ud til jeres destination. Her vil du stige af hesten og hoppe ind i actionen.

Begge spiltyper var en fornøjelse at spille og var fyldt med gribende action. De handler begge om at kapre nogle nøgleområder og forsvare disse. Hvad dette også betyder er, at teamwork bliver stærkt opmuntret og belønnet af spillet - én spiller kan ikke selv forsvare et område mod et helt hold fjender, uanset hvor god denne måtte være. På den måde er teamwork nøglen til succes i Paladins, hvilket vi oplevede mange gange undervejs. For eksempel er du nødt til at have forskellige helte på holdte med forskellige styrker. Dermed kan styrkerne kombineres, så Fernando beskytter holdet med sin skjold-ability, mens Victor deler masser af slag ud til fjenderne, og Mal'Damba healer holdet.

Paladins: Champions of the Realm
Paladins: Champions of the RealmPaladins: Champions of the RealmPaladins: Champions of the Realm

Når det kommer til, hvilke helte der var at vælge imellem, så havde betaen en del at byde på, og de fleste af karaktererne havde sin egen appel. Uanset om du foretrækker at fokusere på angreb, forsvar, healing eller andet, så er der noget for dig. Der var dog nogle karakterer, der var klart bedre end andre. Tag for eksempel Ruckus. Han var med i stort set alle de kampe, vi spillede, fordi han var så stærk og gjorde det utroligt svært for det andet hold at angribe, mens andre karakterer bare var mindre brugbare. At finde en god balance i blandt karaktererne er noget, der altid skal arbejdes og ændres på i spil som disse, og netop med balancen synes vi, at Paladins har et stykke arbejde foran sig endnu.

Alle heltene i spillet er dog stadig tilfredsstillende at spille med. At bruge karakterernes evner i kombination med andres føles bare godt, og når du først lærer en helt at kende, så bliver du i stand til at lave nogle ret imponerende moves, selv hvis disse drejer sig om at støtte holdet og ikke kun at hente kills.

Hver karakter har sin egen Ultimate, og disse er også virkelig tilfredsstillende at bruge. De kan være ganske effektive, hvis man bruger dem rigtigt. Meget lig andre spil af denne kaliber, skal du virkelig tænke dig om og sørge for at bruge dem på det helt rigtige tidspunkt, eftersom de kan være det, der vælter holdet mod succes eller fiasko.

Hvad angår spillets baner, så er der en god håndfuld at vælge imellem, og det virker til, at alle tilbyder forskellige områder at kæmpe i, er godt designet og generelt bare holder kampene interessante. Vi synes, at banerne var godt balanceret, så ingen af holdene starter ud med en fordel. Med sit væld af forskellige områder, har hver helt altså et sted, hvor de kan have fordelen i en eventuel kamp. For eksempel er nogle bedre på små områder, mens andre er stærkest i lange gange. Og så er det bare en ekstra straf for holdet, hvis man dør i Payload og skal løbe gennem en hel bane for at nå hen til kampen.

Paladins: Champions of the Realm
Paladins: Champions of the RealmPaladins: Champions of the RealmPaladins: Champions of the Realm