Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Nioh

Nioh

Dark Souls-elskeren Stefan har længtes efter en udfordring. Med Nioh giver Team Ninja netop dette på PS4.


Hvorfor er nogle spil så svære? At fejle føles aldrig synderligt rart, og det er heller ikke særlig fedt at skulle gennemspille den samme sektion af et spil om og om igen. At have med så stærke følelser at gøre som skuffelse, frustration og vrede er meget risikabelt for en spiludvikler, og det er netop derfor at sværhedsgrader er en besværlig balancegang at have med at gøre i spilbranchen. Der er dog lige nu mange spil der formår at balancere dette, og har opnået stor succes som resultat. Der findes dog også de spil der nærmest bliver nihilistiske i deres forsøg på at tilbyde udfordring - og Nioh falder i denne kategori.

Historien i Nioh foregår i det 16. århundrede i Japan. Hovedpersonen William er den første vestlige samurai, og står som beskytter imod dæmoner, der plager landet. Historien er inspireret af rigtige mennesker og deres bedrifter, og selvom at der selvfølgelig er digtet en smule, så har steder og mennesker rødder i det virkelige liv. Om hvorvidt historien i spillet dog ender med at være overbevisende nok, er dog svært at sige efter en så begrænset forsmag som denne. Fokusset i præsentationen lå hovedsageligt på spillerens oplevelse, og særligt kampsystemet. Enhver der ønsker at lære yderligere om William og hans kamp imod dæmonerne må vente til udgivelsen d. 9 februar.

NiohNioh

Ligesom selve historien er dæmonerne også inspireret af populære traditioner og folkehistorier. De overnaturlige væsener kaldet Yokai har sære evner som ingen dødelige kan modstå. Nioh sætter yderligere fokus på dette ved at tilbyde en ret høj sværhedsgrad.

Mekanikkerne og strukturen er meget lig det vi tidligere har set i Dark Souls-serien. Der er masser af ninja-baserede evner at låse op for. William bruger disse til at løbende blive bedre til at både angribe og undgå skade, og det sker ved en blandning af tunge og lette angreb, og at altid være opmærksom på hvordan man kan rulle væk fra et potentielt dødeligt angreb fra fjenderne. Spillets våben kan kombineres med elementer eller magi for at give mere skade, eller at levere længerevarende negative effekter på fjenderne. Valuta man indsamler kan bruges ved særlige Shrines til at stige i niveau. Når først du går ind i et såkaldt Shrine, vil alle de hidtil besejrede fjender genopstå - og det resulterer i masser af bøvl.

Men på det basale niveau stopper de mange paralleller til From Softwares rollespil her, fordi Nioh har mange af sine egne særskilte egenskaber. Den mest åbenlyse feature er i de forskellige kampstile, nemlig skirmish og fighting-positionerne. Disse vil ændre din hastighed og styrke samt påvirke dig uafhængigt af hvilket våben du bruger. William skifter ikke imellem de i alt fire kampstile med det samme, og det anbefales at tage afstand fra fjenden når du skifter.

Niohs kampsystem mindede mig ved første øjekast om Demon's Souls' "hit'n'run"-strategi, men Team Ninja bringer deres eget twist til denne. Når William eksekverer en række angreb mister han et stykke af sin stamina, men det forsvinder ikke permanent, da det kun forlader kroppen midlertidigt. Den tabte energi kan derfor indfanges igen, i stil med at generobre sine HP-point i Bloodborne. Denne feature kræver selvfølgelig fuld koncentration, fordi tidsvinduet er meget lille. Der er derfor et ekstra taktisk lag. Er din timing forkert er situationen dog lige så kritisk, fordi man derigennem mister et kritisk antal stamina.

Nioh skiller sig desuden også ud fra mængden i form af sin våbendiversitet. En stor del af spillet bruges på at finde nyt grej og sammenligne det med hinanden. Alle fjender taber forskellige våben og dele af rustninger når de dør, og i klassisk rollespilsstil bliver de kategoriseret i forskellige værdigenrer. Grej er et vigtigt tema i Nioh. Jeg har ikke bemærket nogen begrænsninger i hvor meget man kan bære, men ved et Shrine kan du udveksle grej for XP-point. Hvert våben kan også forbedres for at afprøve nye kombinationer og færdigheder.

NiohNioh

Missionernes banedesign involverer mange snævre veje og farlige passager fyldte med fjender - derfor er der ingen vej udenom. For mig virkede det bedst at bevæge sig taktisk og langsomt ind i kampene, samt angribe store grupper med bomber og distancebaserede våben. Nioh straffer altså spilleren, hvis han skynder sig for meget.

PvP-komponenten vil blive tilføjet som en gratis opdatering senere, og vi kan indtil videre kun kæmpe imod AI-versionen af andre karakterer. Disse kan tilkaldes i forbindelse med berøring af forskellige sværd i jorden, som findes forskellige steder i verdenen. Sværdene markerer steder andre spillere er faldet i kamp. Hvis en falden sjæl besejres belønnes spilleren med reputation-point. Et Season Pass er desuden inkluderet, og vil dække tre DLC-pakker.

På papiret har Nioh overbevist mig. Det er samurai-versionen af Dark Souls. Team Ninja har før bevist med f.eks. Ninja Gaiden, at de forstår at designe en strømlinet svær oplevelse til en speciel gruppe spillere. I forhold til selve sværhedsgraden er jeg dog splittet. Jeg håber, at studiet formår at implementere en bedre læringskurve og nok substans til at gøre spillet til en mindeværdig oplevelse.

NiohNioh