Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Hunt: Showdown

Hunt: Showdown overraskede os ved E3

Crytek har taget Horrors of the Gilded Age tilbage på tegnebrættet, og dette nye koncept ser fortræffeligt ud.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det er vist ganske fair at sige at Cryteks Hunt: Showdow ikke ligefrem har haft den nemmeste udviklingsperiode nogensinde. Det blev originalt afsløret tilbage i 2014 under navnet Hunt Horrors of the Gilded Age, og var ment som et kooperativt eventyr, men økonomiske besværligheder betød at Cryteks amerikanske studie måtte lukke. Efter dette var der fuldstændig stille for en tid, indtil vi modtog en helt ny teaser trailer tidligere på året, der afslørede at spillet havde undergået et navneskift. Dette bringer os til dette års E3.messe, hvor vi så lidt mere af spillet under dets nye navn, samt en lille demonstration, hvor vi lærte lidt mere om hvordan spillet fungerer lige nu, og hvordan det adskiller sig fra visionen fra 2014.

Den største ændring (udover navnet) kommer fra det faktum at Hunt: Showdown ikke længere behøves at blive spillet kooperativt. Nu er det et spil hvor op til fem hold af to spillere bliver kastet hovedkuls ind i verden, hvor hver af disse hold skal finde og slagte monstre hvorefter at få nye våben og nyt grej for besværet. Alle kan dog se det døde monster, så det handler bare om at komme ud hurtigt efter kampen er ovre. Du opfordres ikke ligefrem til at plaffe andre hold ned, men bliver du nødt til det, så kan det lade sig gøre. Holdopsætningen gør ikke at du ikke kan spille alene, og skulle du behøve det kan du blive parret op med en fremmed online.

Grunden til at spillet er optimalt for samarbejde er fordi intensiteten er så høj. Hunt: Showdown giver dig ikke bare ét sølle liv per bane, men også et særligt hårdt system der gør at du mister al det grej du har indsamlet, skulle nogen vælge at tage dem fra dit lig efter du er blevet dræbt. Du beholder stadig dit niveau og de point du har samlet, så det er ikke alt for brutalt, men du kunne potentielt miste virkelig megen fremgang med én fejlagtig beslutning, så det er altid bedre at have en ven der har din ryg. To sæt øjne er bedre end et.

Hunt: Showdown

Hunt: Showdowns narrative opsætning er en ret så kendt én af slagsen, der blander realisme med det overnaturlige. Spillet foregår i en alternativ version af 1900-tallet, og den bane holdet har færdiggjort finder sted i et mørkt og mudret Louisiana. Valget er faldet på netop dette sted da Crytek ikke ønskede at portrættere det samme som alle andre, såsom det vilde vesten. Her er der monstre der skal sendes tilbage til helvedet, og det er op til jer at gøre det.

I forhold til realisme er våbenene baseret på dem der var tilgængelige på det pågældende historiske tidspunkt. Det betyder at du kan finde revolvere, gamle rifler såvel som jagtgeværer, og hvis du virkelig går op i den slags, så bliver du glad for at lære at der er kostumer der passer til, cowboyhat og poncho, Clint Eastwood style.

Faktisk er det eneste overnaturlige ved spillet bare monstrene, dit ultimative mål, men disse gør faktisk ikke at spillet virker... ja, overnaturligt. Hunt: Showdown føles relativt jordbundent, og driver aldrig for langt ind i hverken science fiction eller fantasy, og det er noget vi satte pris på, særligt i forhold til selve tonen. Det kunne let føles som en klichépræget episk rejse imod et ondsindet bæst for at redde dagen, men i stedet er det hele mørkt, brutalt og beskidt.

Paranoiaen omkring andre spillere og monstrene bliver kun forhøjet af spillets grafik og lyd. Selvom vi har fået at vide at spillet ikke kun foregår om natten, så foregik vores demonstration i nattens mulm og mørke, og det gjorde alle de små, visuelle tegn endnu mere vigtige. Både andre spillere og mindre monstre kan høre alt hvad du foretager dig, inklusiv ting som skud, så det er vigtigt altid at vælge sine kampe, medmindre du ønsker unødig opmærksomhed.

Det er ikke bare skud og larm der kan give din position væk om natten, for lys kan gøre præcis det samme. Én gameplay-sektion vi så ved E3 viste eksempelvis en spiller bruge en molotov cocktail på en fjende, der effektivt set fortalte andre spillere i området hvor man befandt sig. Ligesom med larm er det vigtigt at overveje kraftigt hvad du skal gøre, og angribe fra skyggerne med mindre andet er absolut nødvendigt.

Hunt: ShowdownHunt: Showdown

Den mørke nat skjulte heldigvis ikke spillets visuelle kvalitet, og her er selve lyssætningen det absolutte højdepunkt. Fuldmånens skær skabte et nøgent lys der kunne ses hvor end man vendte øjnene hen. Dette gjorde at der var masser at skygger at benytte, og den skarpe kontrast fra flammer var utrolig smukt at se på. Alle områderne, våbnene og karaktererne er uhyre detaljerige også, men dette bliver nok mere tydeligt i dagstimerne. Én ting vi dog vil sige er at animationerne der hørte til et dødsfald var en smule mærkelige, men det er en lille klage når man kigger på det samlede billede.

Konceptet i Hunt: Showdown er virkelig interessant i og med at spillere skal efter et monstre først, hvoraf andre spillere faktisk repræsenterer et sekundært mål. Dog har vi bekymringer om hvorvidt den permanente død er nok til at overbevise spillere om at spille efter reglerne. Du kan true spillere til at gøre det som spillet er designet til at gøre, men du kan ikke direkte tvinge dem. Vi håber ikke at Hunt: Showdown ansporer til alt for mange ondsindede spillere, der bare vil ødelægge oplevelsen for andre.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
Hunt: Showdown
Hunt: Showdown
View comments

Relaterede tekster

Indlæser mere indhold