GR STREAMING
Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Project Cars 2

Project Cars 2

Vi har tilbragt kvalitetstid med Slightly Mad Studios forsættelse til Project Cars.

Project Cars 2 vil sandsynligvis blive anset som en underdog når det kaster sig i kamp med giganterne Gran Turismo: Sport and Forza Motorsport senere på efteråret. Men med en angiveligt mere raffineret køre-oplevelse og forskellige klasser, er Project Cars 2 så klar til at skubbe konkurrencen til siden?

Dette er en annonce:
Project Cars 2
Project Cars 2Project Cars 2Project Cars 2

Det første Project Cars fra 2015 er muligvis en af de mest kontroversielle og interessante bilspil i årevis. Et kæmpe ambitiøst projekt med et overraskende lavt budget, blev det udviklet ved hjælp af en crowd sourcing-platform, som gav spillets finansører direkte input på udviklingen. Som et singulært produkt formåede det at skabe imponerende vejrdynamik og banedesign.
Selve kontrollen på konsollerne var dog mangelfuld og detaljer, som var blevet lovet tidligere kom ikke med i den endelige pakke. I

Project Cars 2 er selvfølgelig ikke en ny oplevelse, men det er blevet væsentlig forbedret sammenlignet med første udspil i serien. Alt har fået en mere sofistikeret og grandiøs gefühl, hvilket allerede kan mærkes fra de første menuer. Stilen er mere selvsikker og vovet, hvorfor den fremstår mere som et stort EA sportsprojekt end en mindre titel. Antallet af baner er også steget fra 20 til hele 60, imens udvalget af biler er blevet mere end fordoblet. Men det bringer ikke kun mere raffinerede udgaver af det sammen og tilføjer også rallycross, som minder tilstrækkeligt om Dirt 4.

Slightly Mad Studios har også arbejdet kontinuerligt på at forbedre kernen af selve køremekanikken. Der er ingen direkte store ændringer på formularen, men ting som bedre fysik og generel følelse af at køre har fået et spark i den rigtige retning. Specielt når det kommer til skarpe sving er der en bedre kontrol over bilens individuelle komponenter og som spiller er du mere tilbøjelig til at presse bilen til det yderste.

Selvom du ikke skal forvente de store tilføjelser til spillets karriere modus, har den nye visuelle side dog sørget for at gøre det æstetisk mere spændende. Ligesom tidligere starter du i de lavere klasser og skal kæmpe dig igennem til toppen. Project Cars 2 er relativt åben overfor, hvordan du vælger at skære denne vej, da du ikke er påkrævet at skulle følge bestemte trin.

Jeg hoppede først ind i en Formula Rookie med en Xbox 360 kontroller (på PC). Kontrollen på konsollerne var én af bekymringerne ved det originale spil, og det er derfor et område, udviklerne har lovet at forbedre. Og de har leveret. Det føles relativt let at håndtere, og selv om min bil savnede lidt vægt, er det et stort skridt i den rigtige retning.

Project Cars 2
Project Cars 2Project Cars 2Project Cars 2

Løbet ved Ruapuna Park, New Zealand, var specielt nævneværdigt, da det fandt sted i isende kulde, blandt bjergtoppene og tåge omkring en, hvilket gjorde det svært at se ruten. Det var tydeligt, hvor stor en udfordring der var i at holde hjulene varme i denne temperatur, i forhold til de varme baner som Algarve, Portugal, og jeg formåede at miste kontrollen ved første sving. Vejret ser ikke bare pænt ud i Project Cars 2; det spiller en stor rolle for gameplayet.

Jeg prøvede også at køre Rallycross i Norge og et ovalt løb i USA. Min største overraskelse efter at have prøvet alle de modes, er hvor meget de adskiller sig fra hinanden. At køre i en rally er en helt anden oplevelse end at sidde bag rattet på en Daytona. Der er tydeligvis gået meget arbejde i at optimere de forskellige biler til deres respektive fordele.

Jeg er stadig bekymret om antallet af bugs i det endelige spil. Jeg nåede at se AI'en stoppe med at køre to gange, at alle indstillinger uden varsel gik tilbage til det oprindelige og hele omgange i løb ikke blive talt med. Spillet er selvfølgelig stadig under udvikling, og meget kan ske i månederne inden udgivelsen. Det er dog et ambitiøst spil for et relativt lille team, og det vil være smertefuldt, hvis et ellers så kønt spil, skal holdes tilbage af sprækker i facaden.

Hvis vi formoder, at de enkelte fejl jeg opdagede bliver redigeret, så er der en stor chance for, at Project Cars 2 kan tage trofæet som årets bedste bilspil. Diversiteten mellem bilerne skaber en variation, der manglede i det originale spil. Men det er vel dét forsættelser er til for: at skubbe det oprindelige spil meget længere.

Dette er en annonce: