Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands /
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Agents of Mayhem

Agents of Mayhem

Agents of Mayhem kan råbe og skrige så meget det vil. Det kan ikke skjule det faktum, at på bunden er det ret kedeligt.


De fleste kender til Saint Row-serien. En kaotisk og morsom række af spil, men det er nok ikke alle, der er klar over, at Agents of Mayhem - et kommende spil fra samme udvikler - foregår i det samme univers. Eller det vil sige næsten. Saints Row 4 havde flere forskellige slutninger, hvor en af dem bestod i, at Gud genskabte verden. Denne genskabte verden er her, hvor Agents of Mayhem finder sted. Det er altså ikke en direkte efterfølger, men kommer fra den samme "ånd" som Saints Row. Som udgangspunkt fortsætter Agents of Mayhem i den samme æstetiske linje som Saints Row. Stilen og karakterdesignet er farverigt og karikeret, og det tager på ingen måde sig selv seriøst. Men tag ikke fejl; det er ikke et nyt Saints Row. Vi var en smuttur i Stockholm for at se, hvorledes dette har taget form.

I et pludseligt og verdensomspændende angreb overtog L.E.G.I.O.N. (the League of Evil Gentlemen Intent on Obliterating Nations) magten over det meste af verden. M.A.Y.H.E.M. (Multinational Agency Hunting Evil Masterminds) er en organisation, som er skabt med intentionen om at udradere Legion. Mayhem skal dog ikke nødvendigvis ses som de gode i denne sammenhæng, men mere som de dårlige, der kæmper mod de meget onde. Således beskriver udviklerne selv præmissen. Dette kommer til udtryk i hver enkelt agents baggrundshistorie. I alt er der tolv forskellige, man kan spille som, og de bliver løbende låst op, som man kommer længere i spillet. Hver har de deres egen grund til at kæmper mod Legion, og nogle grunde er mere noble end andre. Mayhem selv blev grundlagt af et tidligere højtstående medlem af Legion, Persephone Brimstone, som nu har sine egne grunde til at få hævn over dem.

Agents of Mayhem
Agents of MayhemAgents of MayhemAgents of Mayhem

Demoen, vi får lov at prøve, tager sin begyndelse om bord på et stort rumskib, som grundlæggende fungerer som spillets HUB. Her finder man butikker, hvor man kan købe våben, man kan opgradere agenterne, og påtage sig missioner. Derudover er der mange sjove små ting, man kan finde. Rundt om i krogene står folk og snakker, og det er med den humor og ironiske distance til spilmediet, som vi også har set i Saints Row spillene. Efter en kort briefing påtager vi os en ny Mission: En ung, veltrænet og yderst frastødende popstjerne er i ledtog med Legion, og igennem hans musik og koncerter hjernevasker han ungdommen, og tager kontrol over dem. Samfundskommentaren er nem at få øje på, og spillet får allerede mit første store grin under præsentationen af denne superskurk. Desværre skulle det vise sig at være det eneste grin, jeg udtrykte under demonstrationen. Andre sjove øjeblikke dukkede op undervejs, men det ensformige og velkendte gameplay fik mig nærmere til at sukke.

Når man starter en mission, bliver man teleporteret ned i byen Seoul i Syd Korea, hvor hele spillet finder sted. Det er et stort åbent område, som man kan udforske, som man vil. Desværre virker byen temmelig uinteressant. Grafikken er farverig, men byen i sig selv virker ikke levende. Man er fri til at gå amok og skyde løs, men det er ikke sjovt på samme måde, som det var i Saints Row eller spil som GTA. Jeg dropper derfor hurtigt at eksperimentere med byen, og holder mig til den opgave, jeg er blevet givet. Og her synker mine forhåbninger til spillet hurtigt. Efter den morsomme briefing forventede jeg at blive kastet ud i sjove og skøre situation, men denne humor er desværre ikke at finde i selve missionen. En markør dukker op på skærmen. Jeg tager derhen, skyder nogle onde soldater. En ny markør dukker op, jeg tager derhen og skyder nogle slemme typer, og sådan fortsætter det stort set end til missionen er overstået. Små variationen er smidt ind hist og pist i form af computere som skal hackes og deslige. Her skal man bruge de forskellige agenters specielle evner nogle er gode til teknik, andre er gode til at "overtale", men den grundlæggende kerne i missionen er ikke interessant.

Spillets styrke ligger i de mange forskellige agenter, og deres forskellige spillestil. Det er her man har mulighed for at være kreativ og eksperimentere. Hver gang man tager på mission, kan man tage tre agenter med sig, hvilke man kan skifte imellem som det passer en. Det betyder at man kan bruge en karakters evne, hurtigt skifte til en anden, og bruge dens evne. Med lidt øvelse og kreativitet er det muligt at få noget sjov ud af kampene. Det var dog begrænset, hvor meget tid vi havde til at prøve dette af, og jeg kan derfor ikke beskrive omfanget, men det lader til, at der er mange muligheder. Hver agent har en såkaldt mayhem-evne. Når man dræber løs, oplader denne evne, indtil man kan bruge den. Desværre var de evner jeg prøvede ikke så episke, som man kunne håbe. Det lader dog til, at jo mere man kender spillet, jo mere kan udnytte dem i en taktisk sammenhæng.
Saints Row havde meget fokus på modificering af karakterernes udseende. I Agents of Mayhem kan man ikke ændre så meget kosmetisk ved agenterne, men som man optjener erfaringspoint, er der mange valg der skal træffes i form af, hvilke evner man vil udvikle. Det er nok her, man skal finde en af spillets største styrke. En anden af spillets største styrker er styringen. Den fungerer upåklageligt. Det er nemt at aktivere de forskellige evner, og man føler sig i fuld kontrol hele tiden.

Agents of Mayhem
Agents of MayhemAgents of MayhemAgents of Mayhem

Agents of Mayhem virker sådan set som et solidt spil. Det ser udmærket ud i sin lette tegnefilmsstil, styringen er god, og der er masser af action. Desværre virker spillet på ingen måde nyskabende eller interessant. Ja, der er gang i den, men det er der i så mange spil. Humoren er god, men den lader ikke til at være stærk nok til at redde spillet, og den er spredt ud for meget og dukker op for sjældent. Nuvel det er for tidligt at dømme spillet, og måske viser det sig at fungere meget bedre i sin helhed. Efter demoen i Stockholm sad jeg dog desværre blot tilbage med én tanke: "Dette spil er kedeligt."